Eksperter giver den nye pædagoguddannelse karakter

Efter flere års krise skal det blive mere attraktivt at uddanne sig til pædagog. 

Det er i hvert fald den politiske ambition i den nye reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, der blandt andet omfatter pædagoguddannelsen.

Netop pædagoguddannelsen har da også været under pres. Den har været underfinansieret, haft for få undervisningstimer, for dårlige praktikforløb og for dårlig kobling mellem uddannelse og praksis, lød det eksempelvis i en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fra 2021. 

A4 Uddannelse har spurgt tre af landets førende stemmer inden for professionsuddannelsesområdet, om de vurderer, at den nye version af pædagoguddannelsen kan forbedre søgningen til og frafaldet fra uddannelsen.

De har alle afgivet deres dom over den nye pædagoguddannelse og har hver placeret den på en karakterskala.  

Andreas Rasch-Christensen: Karakter 10 (på 7-trinsskalaen) 

Forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College Andreas Rasch-Christensen er ekspert på dagtilbuds- og skoleområdet og er desuden medlem af en række ministerielle udvalg og råd. 

Andreas Rasch-Christensen synes, at aftalen er bedre, end han havde turde forvente.

Han fremhæver blandt andet mulighederne for efter- og videreuddannelse, som efter hans vurdering vil appellere til unge mennesker, fordi det fjerner en stopklods på deres karrierevej. 

Samtidig vurderer han, at det vil styrke rekrutteringen til uddannelsen, at der kommer mere undervisning på færre hold. 

“Det har været fortællingen med pædagoguddannelsen, at der er relativt få undervisningstimer med lidt store forelæsningsseancer. Det er ikke segmentet på pædagoguddannelsens foretrukne undervisningsfora,” siger han. 

Desuden tror han, at en styrket praktik og praktikantvejledning kan reducere frafaldet. 

Samlet fortjener reformen derfor en tocifret karakter, mener han. Når Andreas Rasch-Christensen ikke giver aftalen topkarakter, skyldes det, at professionsuddannelserne beskæres med tre måneder. 

Men han vurderer samtidig, at aftalens fokus på fleksible efter- og videreuddannelsesmuligheder, massive indsatser i undervisningsform og mere praktik gør forkortelserne acceptable. 

“Længde er en ting. Du kan godt have en lang pædagoguddannelse, men hvis du kun har ni undervisningstimer, så betyder længden måske mindre, end hvis du har en kort uddannelse, hvor der bliver sat mere massivt ind med undervisning og støtte,” siger han. 

Stefan Hermann: Karakter 9 (på 13-trinsskalaen)  

Forhenværende formand for Danske Professionshøjskoler og nuværende direktør hos Life Fonden Stefan Hermann har været en nøglefigur i skabelsen af Københavns Professionshøjskole. 

Han giver pædagogdelen i reformen karakteren 9 med pil op - på 13-trinsskalaen vel at mærke. Der er samtidig et godt stykke vej til topkarakter i hans vurdering.

“Vi er langt fra. Du vil aldrig kunne give delen om pædagoguddannelsen topkarakter i en aftale, der handler om alt muligt andet. Hvis delen om pædagoguddannelsen stod særskilt som aftale, så ville der mangle alt muligt,” siger Stefan Hermann. 

Hvis han selv havde lavet aftalen, ville han afsætte en årlig pulje på 50 millioner kroner til kommunerne til korte kurser til unge, der bliver pædagogmedhjælpere efter gymnasiet. Det er nemlig her mange unge stifter bekendtskab med faget. 

LÆS OGSÅ: Dårlige søgetal skal reddes af kommende reform. Men det vil næppe ske, mener Stefan Hermann

Stefan Hermann ærgrer sig desuden over, at arbejdsmarkedet ikke fylder mere i aftalen, når nu der står en del om blandt andet en ny merituddannelse og gratis efter- og videreuddannelse i aftalen.

"Hvorfor er det ikke nænsomt skrevet ind, at man opfordrer overenskomstparterne til at udvikle nye karriere- og udviklingsveje i praksis, så pædagogerne stadig synes, det er interessant og spændende at arbejde tæt på børn og borgerne og ikke af den grund ender med at forlade faget? Der er utrolig få udviklingsveje i dag, så jeg ville stilfærdigt have åbnet sporet med stillingsstrukturer, løntillæg og udviklingsvejene,” siger han.  

Per B. Christensen: Karakter 10 (på 12-trinsskalaen) 

Per Bonvig Christensen er formand for Danske Professionshøjskolers formandskollegium og har spillet en nøglerolle i blandt andet udviklingen af læreruddannelsen og kvalitetsudviklingen af professionsuddannelserne. 

Han giver den nye pædagoguddannelse et stort 10-tal, som måske kan blive et 12-tal, “hvis aftalen implementeres i samme initiativrige ånd”, som den ifølge ham er bygget på.

Per B. Christensen kalder reformen et vendepunkt for pædagoguddannelsen, fordi der er givet ressourcer til flere undervisningstimer, mere vejledning og praktiktiden.

Desuden fremhæver også han, at færdiguddannede pædagoger kan efteruddanne sig og har mulighed for at søge ind på en professionsmasteruddannelse. 

“Alt det har professionshøjskolerne, pædagogerne, de studerende, regionerne og kommunerne efterspurgt i de sidste mange år på forskellige måder,” forklarer han. 

Pædagoguddannelsen har i flere år været kriseramt på grund af dalende søgetal. Men det, vurderer Per B. Christensen, bliver vendt med den nye aftale. 

Han spår, at der om fire år både vil værre flere, som søger ind på pædagoguddannelsen, og at flere vil gennemføre uddannelsen.