Langtrukne forhandlinger er nu afsluttet, og onsdag landede regeringen en reform af professionsuddannelserne og erhvervsakademierne sammen med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.
A4 Uddannelse giver her et overblik over, hvordan reformen adskiller sig fra regeringens udspil, der blev præsenteret i oktober sidste år.
Internationale studiepladser
I udspillet blev der lagt op til, at der skulle oprettes 400 internationale studiepladser - især inden for Stem- og IT-området, og hvor beskæftigelsen blandt nyuddannede er høj, og ledigheden er lav. Partierne er blevet enige om, at tallet skal fordobles til 800 pladser.
I udspillet lagde regeringen op til, at de internationale studiepladser skulle ligge uden for de større byer. Af reformen fremgår det, at det er København og Aarhus, der er tale om.
De 800 nye internationale studiepladser bliver oprettet fra sommeroptaget 2027.
Økonomien
Der blev i udspillet budgetteret med 2,1 milliarder kroner ved fuld indfasning i 2032, og i den endeligt vedtagne reform er tallet landet på 1,94 milliarder.
I forhold til arbejdsudbuddet, så er forventningen blevet nedjusteret en smule. Mens der i udspillet blev vurderet, at der vil være en øget strukturel beskæftigelse i 2032 på 3.850 fuldtidspersoner, er den i reformen blevet nedjusteret til 3.600.
Reformen omfatter desuden, at der vil være et løft af uddannelsestaksten, som skal bruges på konkrete kvalitetsforbedringer på uddannelserne. For pædagog- og socialrådgiveruddannelsen betyder det, at taksten skal løftes til “et væsentligt højere niveau” end i dag, ligesom der også lægges op til, at der skal være et særskilt løft til de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, der i dag får de laveste undervisningstakster.
Det generelle kvalitetsløft for professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne, som der henvises til i både udspillet og reformen, skal ske ved et generelt takstløft på 10-15 procent, som er fuldt indfaset i 2032, fremgår det af reformteksten.
Pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen skal fortsat indeholde specialiseringer inden for social-, skole/fritids- og dagtilbudsområdet. Det nye bliver, at de studerende skal starte på den mere specialiserede del af pædagoguddannelsen tidligere end i dag.
Samtidig vil institutionerne få mulighed for at udbyde specialisering, der alene er rettet mod socialpædagogik. Aftalepartierne vil etablere fire til seks af sådanne udbudssteder. Her lægger aftalepartierne også op til, at udbuddene kan have særlige toninger og profiler for at tiltrække studerende, der ønsker en særlig socialpædagogisk profil.
Forkortelser
Regeringens forslag om at forkorte alle professionsuddannelser med 15 ECTS-point, svarende til tre måneder, endte med at blive vedtaget af den brede aftalekreds. Dog er en ting anderledes fra udspil til reform. Diplomingeniøruddannelse og bygningskonstruktøruddannelsen er undtaget at blive forkortet.
Efteruddannelse
I både udspillet og reformen er der lagt op til, at der skal skabes nye efteruddannelsestilbud for professionsbachelorer og erhvervsakademiuddannede.
Efteruddannelserne skal være praksisrettede og udvikles i samarbejde med aftagere, herunder repræsentanter fra den offentlige sektor og det private arbejdsmarked, fremgår det.
Den endelige reform omfatter dog - i modsætning til udspillet - at der ikke kommer til at være et loft over antallet af ECTS-point, den enkelte kan opnå gennem de nye efteruddannelsestilbud.
Professionsmasteruddannelser
Regeringen foreslog at oprette nye praksisrettede, etårige professionsmasteruddannelser på professionshøjskolerne på samme niveau som universitetets kandidatuddannelser, der skal give 60 ECTS-point. De skal ligge inden for velfærdsprofessionerne.
Det blev vedtaget i reformen, hvor aftalepartierne er enige om at oprette 650 uddannelsespladser fordelt på fire til seks nye professionsmasteruddannelser med fuld indfasning i 2028.
Aftalepartierne
Enhedslisten og Alternativet var ikke en del af de indledende forhandlingerne. De blev dog inviteret med til forhandlingsbordet sidst i forhandlingsforløbet, selvom de hverken er med i SU-aftalen eller universitetsaftalen, som skal være ed til at finansiere reformen.
Aftalens samlede prioritering på 1,94 milliarder vil være fuldt indfaset i 2032.
