Årets søgetal er igen dyster læsning.
Endnu en gang skriver kvote 2-søgningen sig ind i en ond spiral med lave søgetal på professionshøjskolernes uddannelser til blandt andet pædagoger eller sygeplejersker.
Det får rektorer til at klamre sig til den kommende reform af professionsuddannelserne og erhvervsakademierne, som de anser som løsningen på årtiers nedgang på særligt de fire store velfærdsuddannelser.
Derfor vil de nu bruge årets kvote 2-søgetal til at lægge et sidste pres på forhandlingerne, der ifølge A4 Uddannelses oplysninger fortsætter onsdag i næste uge.
Reformen skal sikre et betydeligt kvalitetsløft af uddannelserne, og det skal vende den dystre udvikling i søgningen, lyder det fra rektorerne.
Knap så optimistisk er Danske Professionshøjskolers tidligere mangeårige formand Stefan Hermann, der tvivler på, at den kommende reform isoleret set kan redde professionsuddannelserne ud af krisen.
Rektorer lægger pres på forhandlingerne
I samtlige pressemeddelelser for årets kvote 2-søgning er der særskilte afsnit om den kommende reform. Her understreger flere rektorer, at det er afgørende, at forhandlingspartierne snart giver håndslag på at investere markant i kvaliteten af uddannelserne med mere virkelighedsnær undervisning, bedre praktik og flere videreuddannelses- og karriereveje.
“Bliver disse initiativer en del af den endelige aftale, vil de gøre uddannelserne mere attraktive for kommende studerende og vende søgningen, siger Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, i en af pressemeddelelserne og kalder den kommende reform for et afgørende vendepunkt for uddannelser til for eksempel pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.
Men flere rektorer har også nye bud på, hvordan den kommende politiske aftale kan ændre deres søgemønstre. Hos UC Syd mener rektor Alexander Von Oettingen, at den kommende reform bør have et styrket fokus på regionale forhold, da det vil give institutionerne mere stabile muligheder for at drive deres uddannelser, som, er han overbevist om, vil gøre uddannelserne mere attraktive.
LÆS OGSÅ: Her er det fulde overblik over søgningen til velfærdsuddannelserne på de seks professionshøjskoler
Hans kollega, rektor på VIA University College Gitte Sommer Harrits, mener, at de lave ansøgertal kan reddes ved et større fokus på praktikantvejledningen end det, regeringen har lagt op til i sit udspil.
“Noget af det, der ikke står så meget om, som jeg tænker kan blive vigtigt, er mere og bedre uddannelse af praktikvejledere, fordi det kan være med til at sikre en bedre sammenhæng mellem uddannelsesinstitutionerne og praktikstederne og dermed bedre understøttelse af de studerendes professionsfaglige dannelse,” siger hun til A4 Uddannelse.
Læreruddannelsesreform blev ikke svaret
Landets professionshøjskoler har før kastet alt deres lid til en politisk aftale. Spoler vi tiden tilbage til 2022, indgik et politisk flertal en aftale om en ny og bedre læreruddannelse. Den skulle komme læreruddannelserne, der i årevis havde kæmpet med lave søgetal, til undsætning. Siden er søgningen imidlertid stagneret på et lavt niveau.
A4 Uddannelse har derfor spurgt rektorerne om, hvorfor det bliver anderledes med denne reform, når læreruddannelsesreformen ikke blev svaret på søgeudfordringen.
Rektor på UCN Kristina Kristoffersen forventer da heller ikke resultater over natten men over tid.
”Det er rigtigt, at søgetallene til læreruddannelsen ikke er vendt endnu. Jeg tror dog, at det er de færreste, der har forventet, at søgningen ville vende over natten. Det tager både lang tid og en fælles, stor indsats at vende en grundlæggende tendens i søgningen - og en uddannelses attraktivitet. Her spiller udviklingen af læreruddannelsen en vigtig rolle. Men også regeringens kommende reform, der varsler nye videreuddannelses- og karriereveje for lærere med praksisnære professionsmasteruddannelser, vil få en betydning,” siger rektor på UCN Kristina Kristoffersen til A4 Uddannelse.
Stefan Hermann: Reformen bliver ikke redningen
En, der har arbejdet indgående med læreruddannelsesreformen, er Stefan Hermann, der i mange år var formand for Danske Professionshøjskoler, og han var da også hovedarkitekt bag reformen af den forberedende grunduddannelse (FGU) og kender dermed reformmaskinrummet rigtig godt.
Og han er overbevist om, at historien desværre vil gentage sig ved, at den kommende uddannelsesreform næppe vil ændre professionsuddannelsernes søgemønstre.
Han anerkender dog, at regeringen tager et vigtigt skridt med udspillet. Men det er ikke det fulde skridt, mener han.
“Den hårde strukturelle historie er jo, at mange af de dygtigste medarbejdere og navnlig studerende er flyttet over på universiteterne. Det er langt hen ad vejen godt og vigtigt, det regeringen gør, men jeg tror ikke, det er tilstrækkeligt. Det er et nødvendigt første skridt, men der er også en anden og tredje etape,” siger Stefan Hermann.
Søge-succes afgøres af Tesfaye - ikke Egelund
Ifølge Stefan Hermann handler de øvrige etaper om forstadiet, inden de studerende starter på professionsuddannelserne, og stadiet efter uddannelsen, der handler om forholdene på arbejdspladserne - for eksempel overenskomster og stillingsstrukturer. Og de eksterne komponenter er ligeså afgørende for at få veldrejede uddannelser med mange studerende, der gennemfører.
“Danmark er langt fra at have den brølstærke professionshøjskole, samfundet har brug for,” siger han
Stefan Hermann mener alligevel, at regeringens udspil er det vigtigste skridt for professionsuddannelserne, siden de blev oprettet i 2008. Men ifølge ham ligger det afgørende spørgsmål ikke hos uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Det ligger hos børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
“Indretningen af EPX og en revision af STX bliver helt afgørende for tilstrømningen, og de spørgsmål afgøres ikke i Christina Egelunds reformforhandlinger,” siger Stefan Hermann.
