Stemningen er vendt hos Danske Erhvervsakademier, når det gælder internationale studiepladser.
I sit udspil til en ny reform af professions- og erhvervsakademiuddannelserne foreslår regeringen nemlig, at der fra sommeren 2027 oprettes 400 nye engelsksprogede studiepladser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.
I 2022 blev lige under 4.000 engelsksprogede studiepladser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne nedlagt. Det skete med baggrund i en bred politisk aftale, der skulle begrænse SU-udgifterne til udenlandske studerende.
Aftalen blev mødt af kritik fra både rektorer og erhvervsorganisationer. Og nu vender en del af studiepladserne altså tilbage.
Forslaget glæder Steen Enemark Kildesgaard, der er formand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier og rektor på Københavns Erhvervsakademi (KEA).
"Vi har været kede af, at vores internationale studiepladser blev lukket ned i udgangspunktet. Både fordi det har forsynet arbejdsmarkedet med arbejdskraft, men i høj grad også fordi det har gjort, at vores institutioner har haft en international profil og haft internationale studerende, der også har beriget vores danske uddannelser," siger han.
Brug for endnu flere
Steen Enemark Kildesgaard mener dog ikke, at de 400 internationale studiepladser er nok. I stedet bør man oprette i omegnen af 1.200 engelsksprogede pladser, mener han.
"Vi kigger en ind i en demografi med faldende ungdomsårgange og et arbejdsmarked, der efterspørger arbejdskraft. Her er der mulighed for at tiltrække nogle unge, der vil Danmark og som også vil vores uddannelser," siger han.
En af grundene til, at der ifølge Steen Enemark Kildesgaard bør oprettes mere end 400 engelsksprogede pladser er, at en del af pladserne formentlig vil gå til danske studerende. På hans eget erhvervsakademi, KEA, havde de for eksempel før 2022 et internationalt udbud med 700 optagne om året. Omkring 300 af pladserne blev besat af danske studerende.
Det geografiske kriterium skal opblødes
Hvilke institutioner og uddannelser, der skal have de 400 nye engelsksprogede studiepladser, vil ifølge regeringens udspil blive udvalgt med baggrund i en række forskellige kriterier. Blandt andet vil der være tale om studiepladser uden for de store byer og inden for STEM-området.
Derudover vil pladserne gå til uddannelser, der er særligt efterspurgt af erhvervslivet, og hvor beskæftigelsen er høj. Og så vil der være tale om uddannelser, hvor man har en forventning om, at en stor del af de studerende bliver i Danmark og arbejder efter endt uddannelse.
Hvis udspillet bliver vedtaget, vil der blive udarbejdet en positivliste med uddannelser, der lever op til kriterierne, og som vil blive brugt i arbejdet med at fordele studiepladserne.
Steen Enemark Kildesgaard ser positivt på regeringens kriterier, når det gælder de 400 engelsksprogede studiepladser. Men hvis man, som Danske Erhvervsakademier foreslår, skal oprette endnu flere pladser, bør nogle af dem også ligge i de større byer, mener han.
"Hvis det skal blive til mere end de 400 pladser, tænker jeg også, at man skal opbløde den geografiske barriere," siger han.
Han har dog stor forståelse for, at regeringen fokuserer på uddannelser, hvor en stor del af de studerende efterfølgende kan finde beskæftigelse i Danmark.
"Der er naturligvis større mulighed for, at vi lykkes med at fastholde de internationale studerende, hvis der er beskæftigelse til de studerende i den anden ende. Så vi kan godt forstå, at man politisk siger, at de internationale uddannelser skal uddanne til nogle brancher, hvor der er en efterspørgsel på arbejdskraft," siger Steen Enemark Kildesgaard.
