De Konservative har tre krav, Liberal Alliance har to og Danmarksdemokrater et enkelt, som de stiller til regeringen for at sætte sig tilbage ved forhandlingsbordet om ungdomsuddannelsesreformen.
Kravene kommer, efter at de tre borgerlige partier forlod forhandlingerne om ungdomsuddannelsesreformen i sidste uge.
Til trods for at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er en del af en flertalsregering og dermed ikke er afhængig af oppositionspartierne for at finde et flertal, kan det samtidig blive besværligt for ham, hvis partierne ikke bliver en del af aftalen.
Det skyldes, at alle tre partier er med i blandt andet SU-aftalen fra 2023 og universitetsreformen, der begge skal være med til at finansiere ungdomsuddannelsesreformen.
Konservative åbner kattelem
Derfor har ministeren ifølge A4 Uddannelses oplysninger også forsøgt at række ud til især De Konservative for at få dem tilbage til forhandlingerne - angiveligt dog uden held indtil videre.
Hos De Konservative er man imidlertid villig til at gå på kompromis med en af sine mærkesager, men har tre krav for at vende tilbage til forhandlingsbordet.
Siden regeringen præsenterede udspillet i oktober, har Konservative stået fast på at bevare den kommunale 10. klasse, som regeringen vil nedlægge og derfra finde finansiering til EPX. Men nu åbner De Konservative alligevel en kattelem for det krav.
"Retskravet til FGU spiller ind på villigheden til at finde et kompromis omkring den kommunale 10. klasse. Nogle af de elever, der går i 10. klasse i dag, har rimelig stor lighed med dem, der går på FGU i dag. Hvis det er et bedre tilbud til dem, så kunne det godt være en vej at gå,” siger Lise Bertelsen, børne- og undervisningsordfører samt uddannelses- og forskningsordfører for Konservative.
Men før Konservative vender tilbage til forhandlingerne, vil Lise Bertelsen have konkrete svar på, hvilket tilbud der skal være for den gruppe af elever, som ikke ønsker at gå på for eksempel efterskole eller FGU, “og det svar skal ikke kun være EPX”, lyder kravet fra Lise Bertelsen.
“FGU er kun en løsning for en mindre del af de elever, der i dag går i 10. Klasse. Men for langt hovedparten af vores unge vil FGU ikke være et alternativ til 10. klasse,” pointerer hun.
Ønsker afgangsprøve på efterskolerne
Lise Bertelsen understreger samtidig, at det ikke kun er den kommunale 10. klasse, Konservative har kæmpet for under forhandlingerne. Det er også de private og frie 10. klasser.
Regeringen lægger i sit udspil ganske vist op til, at det stadig skal være muligt at gå på efterskole, men de unge vil ikke få en afgangsprøve, når året er omme. Og det skal ændres, kræver Konservative.
“Vi kæmper for 10. klasse og har peget på en række problemer, der opstår, hvis 10. klasse nedlægges. Hvis vi skal tilbage til forhandlingsbordet, skal vi betrygges i, at der findes løsninger på de problemer. Det handler blandt andet om, at der kommer en afgangsprøve på efterskolerne, og de internationale uddannelser fortsat kan udbyde Year11," siger Lise Bertelsen.
Lise Bertelsen er som uddannelsesordfører sideløbende med til forhandlingerne om reformen af professions- og erhvervsakademiuddannelserne, og her er hun bekymret for regeringens udspil om, at EPX efter to år skal give adgang til alle erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og nogle professionsuddannelser.
“Vi skal sikres i, at det faglige niveau kan blive højt nok med to år på EPX. Det er vi usikre på. Jeg har spurgt Christina Egelund (uddannelses- og forskningsminister, red.), om hun kunne finde på at sænke de faglige krav på professions- og erhvervsakademiuddannelserne for at imødekomme de elever, der måske er umodne fagligt og socialt, fordi de kun har haft to år til at modnes på EPX, før de søger ind. Vi vil nemlig ikke give køb på det faglige niveau på de uddannelser, og vi skal betrygges noget mere i den faglige overgang fra EPX til en professionsuddannelse," forklarer hun.
Liberal Alliance har to krav
Hos Liberal Alliance har børne- og undervisningsordfører Helena Artmann Andreas to krav - hvoraf mindst et skal indfries - hvis de skal vende tilbage til forhandlingerne.
Det ene krav er en forsøgsordning for EPX. Og hvis det forsøg giver positive resultater, vil LA støtte op om at udrulle EPX over hele landet.
Det andet krav er, at regeringen skal komme med et nyt udspil, der tager udgangspunkt i det nuværende uddannelseslandskab. Dermed vil ingen institutioner blive nedlagt.
LA er det eneste af de tre borgerlige partier, der har forladt forhandlingerne, som Mattias Tesfaye ikke har rakt ud til, til trods for at LA også er med i flere forlig, hvormed ungdomsuddannelsesreformen skal finansieres.
Liberal Alliance vil dog ikke opsige de forlig, de er med i, hvis de ender med at stå uden for ungdomsuddannelsesaftalen.
“Vi vil ikke træde ud af for eksempel SU-reformprovenu-forliget eller universitetsaftalen, men vi vil helt sikkert have indflydelse på, hvordan de penge skal bruges, når vi har været med til at finde dem. Og det vil være meget svært for os at sige god for, at de penge for eksempel vil skulle gå til EPX,” siger Helena Artmann Andreasen.
Hos Danmarksdemokraterne har børne- og undervisningsordfører Karina Adsbøl blot ét enkelt krav til regeringen. Det er imidlertid ikke et lille et. Hun vil nemlig - ligesom LA - have et helt nyt udspil på bordet.
”Vi vil ikke bare brække en masse ned, som de unge er glade for i dag, for at bygge noget nyt, som vi ikke kender konsekvenserne af. Derfor har vi sagt, at der skal et nyt udspil på bordet, som i højere grad tager udgangspunkt i de eksisterende uddannelser og har større fokus på, at uddannelser i landdistrikterne består, og flere unge søger mod erhvervs- og professionsuddannelserne. Det har regeringen ikke leveret på, og derfor sidder vi fortsat ikke med ved forhandlingsbordet,” lyder det fra Karina Adsbøl i et skriftligt svar til A4 Uddannelse.
