2024 var et hæsblæsende år på uddannelsesscenen med udsigt til et farvel til grundforløb 1 (GF1) til fordel for en ny EPX-uddannelse og forkortelser af professionsuddannelser.
Og 2025 bliver ikke mindre travlt, er meldingen fra undervisningsordførerne fra Socialdemokratiet og Venstre.
Hos Danske Regioner er formand for Udvalget for regional udvikling og EU Anders Christensen klar til at trække i arbejdstøjet og sikre, at Danske Regioner får indflydelse på en række initiativer i 2025.
Danske Regioner spiller nemlig en væsentlig rolle for flere aftaler på uddannelsesområdet, der skal forhandles i år, siger Anders G. Christensen, som fremhæver tre områder, hvor regionerne skal have en tydelig rolle.
Regionerne vil have afgørende rolle i reform
Ifølge Anders Christensen har Danske Regioner en stor interesse i og bevågenhed på især professions- og erhvervsakademiuddannelserne.
Hvad er vigtigt for dig i professionsuddannelses- og erhvervsakademireformen?
“Det er, at regionerne får en afgørende rolle. Det er os, der skal aftage en stor del af de uddannede. Men det er jo også hos os - på hospitalerne med videre - at de bliver færdiguddannede i praktikforløb. Derfor spiller vi en vigtig rolle, når vi skal udvikle de uddannelser, og sikre at flere vil tage de her uddannelser, hvor praktikforløb er afgørende,” siger han.
Ifølge Anders G. Christensen er Danske Regioner allerede i gang med at styrke praktikken, så de studerende får den rette vejledning og supervision under et praktikforløb, så de føler tryghed i opgaverne.
Han forventer da også, at styrkede praktikforløb bliver en del af regeringens endelige reform for professions- og erhvervsakademiuddannelser, fordi praktikken er afgørende for, at de studerende ønsker at gennemføre uddannelsen og beholder lysten til at blive i faget, når de er færdige. Og netop gennemførelse og lyst til at blive i velfærdssektoren er en af regeringens overordnede ambitioner med reformudspillet.
Særligt at få flere til at blive i faget efter endt uddannelse bliver fortsat en opgave for Danske Regioner.
“Vi kommer til at arbejde med at sikre, at de færdiguddannede bliver ordentligt onboardet i deres praksis. Der er allerede gang i introduktionsforløb for nyuddannede sygeplejersker, og vi kan se, det har en positiv effekt på rekrutteringen. I 2024 kom der 745 flere fuldstids årsværk til regionernes sundhedsvæsen, og den udvikling skal vi holde fast i og se på, hvad vi kan gøre endnu bedre med uddannelsesreformen,” siger Anders G. Christensen.
Regionerne er imod forkortelser
I reformudspillet har forslaget om at forkorte professionsuddannelserne - med undtagelse af læreruddannelsen - mødt massiv kritik fra en række organisationer.
Og forkortelserne betragtes heller ikke som en god ide hos Danske Regioner, der er uenige i regeringens forslag om at skære bachelorprojektet fra og på den måde forkorte professionsuddannelserne med 15 ECTS point.
“Jeg forstår godt bekymringen over forkortelserne. Man er aldrig blevet dårligere af at blive godt uddannet. Så vi havde gerne set, at længden blev fastholdt. På nogle af områderne, så hænger bachelorprojektet sammen med de almindelige opgaver, når de kommer ud i praksis. Derfor bør det ikke skæres fra, som regeringen lægger op til.”
“Men det er et forholdsvist stærkt kardinalpunkt for regeringen at reducere med de 15 ECTS-point, og så må vi bare blive bedre til at onboarde på arbejdsmarkedet og få fyldt nok faglighed på de studerende under uddannelserne,” siger Anders G. Christensen.
Denne del af forhandlingerne kommer Danske Regioner derfor til at følge nøje i 2025.
Uddannelsesvejene skal være tydeligere
Ifølge Anders G. Christensen vil Danske Regioner nemlig få en bestemt opgave, hvis udspillet vedtages i sin nuværende form.
“Det kommer helt sikkert til at påhvile os en efteruddannelsesopgave af de nye erhvervs- og professionsuddannede, hvis det sker.”
Derfor kigger han også med nysgerrige øjne på, hvad 2025 kommer til at betyde for voksen- og efteruddannelse.
“Det bliver vigtigt at følge med i, hvilke muligheder der bliver for at uddanne sig hele livet. Uddannelsesvejene skal tegnes tydeligere op. I den tid jeg har været med, så har vi talt om, at vi skal huske videre- og efteruddannelserne, men når vi skal videre derfra, så render krudtet ud. Specielt, hvis man forkorter uddannelserne, så bliver det helt afgørende at få tegnet efter- og videreuddannelsesmulighederne tydeligere op,” lyder det fra Anders G. Christensen.
EPX-samarbejdet skal ske i fællesskab
Den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (EPX) var på samtlige uddannelsesaktøreres læber i det sidste halvår af 2024 med pres fra blandt andet FH om, hvor lang den skulle være for at være adgangsgivende til de forskellige professions- og erhvervsakademiuddannelser.
Og den nye ungdomsuddannelse er bestemt også interessant for Danske Regioner.
“Den skal føde mere erhvervsfaglig arbejdskraft til vores områder. Det bliver særligt spændende at følge kombinationen af det, vi kender fra erhvervsskolerne og gymnasierne, som skal forenes. Der er spændende tænkninger - særligt der hvor der er lidt længere mellem husene end i de store byer,” siger Anders G. Christensen og fortsætter:
“Men det skal jo besluttes, hvem der blandt erhvervsskolerne og gymnasierne skal løfte EPX-opgaven, om det bliver i fællesskab eller hver for sig.”
Anders G. Christensen håber, at det de fleste steder bliver i fællesskab, som Danske Regioner da også har belyst i et tidligere Campus-udspil fra 2023 med forslag om, at der gives et ekstra og øremærket tilskud til at motivere erhvervsskoler og gymnasier til at indgå forpligtende samarbejder.
Når EPX skal implementeres, så kommer Danske Regioner til at bruge nogle kræfter på, at der er en bred geografisk dækning af ungdomsuddannelserne, og rekrutteringen til nogle af de uddannelser, der kan tabe elever til EPX, siger han.
“Der vil ikke være én model, der passer i alle regioner og indenfor den enkelte region. Det vil være forskelligt. Vi vil også bruge noget energi på at sikre, at der efter EPX stadig kommer nok unge til erhvervsuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne. Vi er klar på at skulle ind og spille en klar rolle i det, specielt hvis man forkorter professionsuddannelserne.”
