Danske Erhvervsakademier forsøgte for alvor at gøre op med at være overset med etableringen af et nyt sekretariat for et år siden.
Med en ny direktør og en tydelig strategi var Danske Erhvervsakademier klar til at positionere sig som en central spiller i uddannelsesverdenen, der skaber arbejdskraft til samfundet.
Og netop erhvervsakademiernes berettigelse var sammen med bidrag til at levere arbejdskraft rammen for Danske Erhvervsakademiers årsmøde med temaet "globale udfordringer - lokale løsninger".
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) indledte årsmødet med en tale om global konkurrenceevne og bekymring for Europas indskrænkende økonomi. Efter de første fem minutter kom flere og flere telefoner op af lommen og blikke vandrede fra scenen mod telefonernes skærme.
Først da ministeren citerede den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy med "it's not what your country can do for you, it's what you can do for your country” med klar reference til erhvervsakademiernes rolle for at sikre arbejdskraft, blev telefonerne igen gemt væk.
“Når jeg siger det, så er det, fordi det er essensen af jeres selvopfattelse,” forklarede Christina Egelund.
Det kunne de omkring 100 deltagere nikke genkendende til. Men mens geopolitiske forandringer og præsident Donald Trumps fokus på det danske eksportmarked fortsatte med at udfolde sig på scenen i løbet af dagen, fyldte særligt to lokale udfordringer blandt deltagerne.
Flere internationale studerende
Et af de emner, der optog deltagerne meget, var internationale studerende.
Regeringen har foreslået at oprette 400 nye engelsksprogede studiepladser på erhvervsakademierne, og det forslag vil aldrig kunne mærkes lokalt på erhvervsakademierne, hvis det bliver vedtaget, konstaterede nogle af deltagerne fra erhvervsakademierne omkring kaffemaskinen i pausen.
Der var dog begejstring for, at uddannelses- og forskningsministeren i sin tale - om end flygtigt - kom ind på emnet.
“Jeg deler overbevisningen om at ændre loven, der forhindrer optag af internationale studerende,” sagde uddannelses- og forskningsministeren i sin tale.
Og den bold greb Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv (DE), i en paneldebat med uddannelsespolitisk ordfører Trine Bramsen (S), formand for Danske Erhvervsakademiers rektorkollegium Steen Kildesgaard og formand for Teknisk Landsforbund Jannik Frank Petersen.
DE kritiserer regeringen
I debatten kritiserede Mads Eriksen Storm regeringen for at køre en dårlig købmandsforretning, når regeringen ikke lægger op til at åbne flere internationale studiepladser, for at undgå, at udgifterne til SU løber løbsk.
“Det er fuldstændig ubetydelige penge, vi giver til SU. Tænk nu, hvis nogen tog hjem uden at bidrage til det danske samfund. Det ville være så frygteligt,” sagde Mads Eriksen Storm ironisk.
Han havde samtidig et forslag om at indføre et beskæftigelsestaxameter for de internationale studerende i forbindelse med de kommende forhandlinger om taxametersystemet for de videregående uddannelser i form af en straf for erhvervsakademier, der uddanner til ledighed.
“Først lavede vi et SU-loft. Nu siger vi samtidig, at der gerne må komme internationale studerende, men endelig ikke hos Steen (Kildesgaard, rektor på KEA, red.) i København, hvor beskæftigelsen er bedst. Lad nu være med at lave sognepolitik og fjollede loft," sagde Mads Eriksen Storm.
"Fokusér på, at der er ting, der skal virke. Hvis vi laver et fastholdelsestaxameter og siger til Steen (Kildesgaard, red.) - 'du må tage alle de internationale studerende, du vil. Men hvis de ikke bliver og arbejder, så bliver du økonomisk straffet',” lød det fra Mads Eriksen Storm med reference til regeringens forslag om, at de 400 pladser skal placeres efter faste kriterier, hvor et af dem er, at pladserne skal være uden for de store byer.
Omvendt foreslår han, at de erhvervsakademier, der har succes med at uddanne til det danske arbejdsmarked, skal have en bonus.
“Så vil der være incitament til at fokusere mere på arbejdsmarkedet, end man hidtil har gjort,” sagde DE’s uddannelses- og forskningspolitisk chef.
S vil lave kontrakt
Det forslag forsøgte uddannelsesordfører Trine Bramsen (S) at vride sig fri af, og i det forsøg fik hun flere deltagere til at rynke brynene og ryste på hovedet.
“Problemet er jo, at der er kommet for mange (internationale studerende, red.) ind, hvor målet var, at de skulle blive en integreret del af Danmark. De blev i værste fald optaget for at fylde pladser op for at opretholde uddannelser. Det er ikke for at skyde bolden tilbage, men sektoren her har jo også et kæmpe ansvar for, hvem de lukker ind ad døren,” sagde hun.
Da Trine Bramsen ikke kunne undvige det konkrete spørgsmål om DE's forslag, svarede hun, at der kan indgås en form for kontrakt.
“Hvis vi kunne lave en kontrakt - en aftale med hinanden - jeg ved dog ikke, om den skal indeholde økonomiske sanktioner - men en kontrakt om ikke at lukke internationale studerende ind for at løse alle mulige andre problemer - men at der optages på baggrund af en forventning om, at de vil bidrage til det danske arbejdsmarked efterfølgende, så ville vi slippe for at lave alle mulige aftaler,” siger Trine Bramsen.
Formand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier og rektor på KEA Steen Kildesgaard købte hverken ind på pisk eller gulerod.
“Jeg vil i alt stilfærdighed sige, at vi ser verden på forskellige måder,” lød det fra Steen Kildesgaard.
Loft på 50 procent
En anden dagsorden, der fyldte hos deltagerne, var regeringens forslag om at etablere en række nye treårige erhvervsrettede professionsbachelorer. Regeringen foreslår, at 15 til 20 procent af uddannelserne på erhvervsakademierne omlægges til professionsbacheloruddannelser. De nye professionsuddannelser skal lægges oven i de uddannelser på professionsbachelorniveau, som erhvervsakademierne allerede i dag udbyder.
En del af forslaget vakte dog stor bekymring hos erhvervsakademierne - nemlig at den samlede andel af professionsbachelorpladser på erhvervsakademierne ikke må overstige 50 procent.
Blandt andet var der skepsis over for så rigidt et loft, der ifølge flere af aktørerne vil gøre det sværere for erhvervsakademierne at tilpasse deres uddannelser til arbejdsmarkedets behov.
Svært at opretholde aktivitet
En af dem, der var kritisk over for forslaget, var rektor på Zealand - Sjællands Erhvervsakademi Rasmus Frimodt.
“I takt med at vi omlægger uddannelserne, bliver det sværere at opretholde den samme samlede aktivitet. Så det er noget, vi er bekymrede for. Hvis vi får flere længere uddannelser, bliver vi også dimensionerede i forhold til, hvor mange erhvervsakademiuddannelser, vi kan starte op,” sagde han.
Samtidig er det regeringens ambition - blandt andet ved at nedlægge de toårige top-up-uddannelser - at færre studerende på erhvervsakademierne skal op på professionsbachelorniveau. I stedet for de nuværende top-up-uddannelser, der varer halvandet år, foreslår regeringen, at der oprettes en række nye etårige videreuddannelser.
De nye videreuddannelser skal dog først kunne påbegyndes tidligst to år, efter at man har afsluttet sin erhvervsakademiuddannelse. Den toårige karensperiode vakte også bekymring blandt nogle af deltagerne, der mente, at det gik ud over sammenhængen i uddannelserne.
Danske Erhvervsakademier afholdt deres årsmøde 28. til 29. januar.
