Unge, som har afsluttet en forberedende grunduddannelse (FGU), ser i høj grad ud til at være i uddannelse eller job tre år efter afslutning af FGU, men der er fortsat stor forskel på kommunernes visitering.
Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har fulgt udviklingen hos de unge, som har afsluttet et FGU-forløb.
Tre år efter forløbets afslutning er syv ud af ti således i gang med enten en uddannelse eller kommet i job, viser analysen.
Høj tilgang til erhvervsuddannelserne
Af de elever, som fuldfører FGU, kommer cirka tre ud af ti i beskæftigelse, mens fire ud af ti starter på en uddannelse. Resten kommer på overførselsindkomst, er selvforsørgende eller begynder på særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) eller en ny FGU.
"Nu har vi haft mulighed for at kigge tre år efter (de unge har afsluttet FGU'en, red.), og der kan vi se, at der er en stor forskel på dem, der har gennemført en FGU og dem, der ikke har," siger Rasmus Lindø Kaslund, der er analytiker hos AE.
Af analysen fremgår det desuden, at erhvervsuddannelserne er populære blandt dem, der har afsluttet et FGU-forløb og vælger at tage en uddannelse efterfølgende.
I alt vælger 64 procent en erhvervsuddannelse, 29 procent en gymnasial uddannelse - primært HF - fem procent kommer på STU eller starter FGU på ny, mens de resterende to procent vælger øvrige uddannelsesveje.
Ikke alle afslutter FGU-forløbet
Det er imidlertid ikke alle, som fuldfører FGU'en.
Af analysen fremgår det, at andelen af unge, der ender med at afslutte deres FGU-forløb er på omkring to tredjedele. Den sidste tredjedel afbryder FGU'en af forskellige årsager. Det kan være grundet "manglende engagement og fremmøde, psykiske problemer, eller at eleven vurderes at skulle tilbydes en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i stedet," lyder det i analysen.
I 2023 startede 7.600 unge på FGU. Det er 700 flere end året forinden, men omvendt et væsentligt fald i forhold til 2020, hvor tilgangen var på 10.500.
Ifølge Rasmus Lindø Kaslund er der dog en naturlig forklaring på, hvorfor tallet var højere for fem år siden.
"Dengang var det jo en ny uddannelse, der var blevet indført, så den skulle også lige finde sine ben - hvem var det, der skulle sendes derhen?" siger han og refererer til, at målgruppen til FGU dengang ikke var så tydelig som i dag.
Stor forskel på tværs af kommunerne
Hvis man kigger på kommunernes brug af FGU, er der samtidig store forskelle på, hvor mange der går på FGU. Mens nogle kommuner sender hver tredje i målgruppen i et FGU-forløb, er det i andre kommuner kun hver tiende. I gennemsnit er det på landsplan hver femte ung uden beskæftigelse eller uddannelse, der har haft et FGU-forløb.
I kommunerne Rebild, Odder og Guldborgsund er det hver tredje ung uden job eller uddannelse, der har gået på FGU. I kommunerne Ikast-Brande, Jammerbugt og Frederikssund er det færre end hver sjette, fremgår det i analysen.
Ifølge Rasmus Lindø Kaslund er det da heller ikke alle unge uden job og uddannelse, som har brug for FGU.
"Unge uden job og uddannelse i eksempelvis Gentofte eller Lyngby-Taarbæk er relativt stærkere og vil i højere grad selv finde vej til uddannelse eller job," fortæller Rasmus Lindø Kaslund.
Og det kan være en af forklaringerne på, hvorfor nogle kommuner sender færre unge i FGU, fortsætter han.
"Eksempelvis i Lolland Kommune, Guldborgsund eller Nordfyn, så er der flere unge, der står svagere, og dermed flere i målgruppen for FGU," fortæller han og tilføjer, at underliggende faktorer som eksempelvis svær opvækst eller psykiske udfordringer spiller ind i vurderingen af, hvorvidt et FGU-forløb er det rette tilbud til den unge.
Kortet forneden viser de forskellige kommuners brug af FGU eller STU.
