DER ER EN FULD GORILLA på fri fod i Det Hvide Hus – og så længe Donald Trump hersker i Det Ovale Værelse er alt, ja, faktisk alt, i spil. Trump skaber kaos. Det er altid hans metode.
Den ene dag truer han med kæmpetold. Dagen efter trækker han i land. Hov, så truer han igen med kæmpe-kæmpetold. Også det stopper han. Så tager vi en tur mere med kæmpe-kæmpe-kæmpetold. Igen-igen trækker han alt tilbage. Klovneri? Ikke ifølge ham selv:
”Jeg ved, hvad fanden jeg gør,” brøler han fra en scene iført smoking og butterfly. ”De kysser mig alle sammen i røven,” tilføjer gorillaen.
På bare tre måneder har Trump kastet verden ud i en uro, vi ikke har kendt i årtier. Det ene øjeblik er han ven med Putin og kalder Zelenskyj for en diktator. Det næste kræver han ejerskab af Grønland 'på den ene eller den anden måde'. Øjeblikket efter sår han tvivl om NATO. Og lige nu ryster han verdensøkonomien med sine handelskrige, baseret på bizarre regnestykker. 'Den Europæiske Union er skabt for at smadre USA', lyder det.
Vi har været begunstiget af årtiers fred og stabilitet. Med Trump er det slut
David Trads, politisk kommentator
Ærligt talt er det svært at følge med i al det sludder, der vælter ud over os som en tsunami fra Trump, men det er præcist meningen med galskaben. Steve Bannon, hans nære rådgiver, har poetisk kaldt det 'at smide lort ud over sumpen'. Det er den virkelighed, vi agerer i – og det er det kaos, som Europa og Danmark må navigere i.
DEN FORELØBIGE KONKLUSION må være enkel:
Trump er ligeglad med os, ja, det er faktisk værre, han pisser så meget på os – for nu at bruge hans eget latrinære sprog – at han skubber os væk fra sig. Han er ved at miste os som venner.
Al den bløde magt, som Amerika besad før ham, og som gjorde, at vi stod side om side med dem, eroderer i et tempo, ingen havde set komme. Danske turister vil ikke til USA, danske forbrugere boykotter amerikanske varer, danske studerende vil ikke derover.
Fra at være landet, som appellerede til de fleste, er USA nu ved at blive ugleset; en paria.
Trump splitter Vesten. Han driver en kile – en enorm tordenkile – ind mellem USA og alle andre vestlige lande. Europa, Canada, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand bliver alle sammen kasseret. Det er Trump, der skubber, men han gør det så voldsomt og vulgært, at Danmark og alle andre søger bort. Hans Amerika er en belastning; et problem.
LÆS OGSÅ: Lund: Trump-krisen splitter arbejdsgivere fra lønmodtagere - og det er ikke nødvendigvis skidt
En af Vestens største forcer, da vi stod sammen, var, at vores økonomier tilsammen var sådan cirka tre gange så stor som Kinas. Demokratierne satte derved den globale dagsorden, fordi vi var så åbenlyst størst og stærkest. I FN og alle internationale fora vidste alle, at når Vesten stod sammen, så blev det i reglen, som vi ville have det.
Med et kløvet Vesten falder den virkelighed også fra hinanden – for når først de tektoniske plader, der holder kontinenterne på plads, i overført betydning begynder at bevæge sig, ja, så er intet, som det plejer:
USA, Europa. Japan/Sydkorea/Australien og Kina er nu hver især nogenlunde på samme størrelse. Den slags ubalance fører historisk til uro, og når der er uro, kommer der enten konflikter eller nye alliancer. Vi har været begunstiget af årtiers fred og stabilitet. Med Trump er det slut.
LÆS OGSÅ: David Trads: Trump kan dræne Danmarks velfærd for 40 milliarder kroner
Lige nu udkæmper USA og Kina den største handelskrig, som nogen kan huske. Kinas regime sætter hårdt mod hårdt. Hver ny told, som Trump kommer med, bliver øjeblikkeligt gengældt fra Beijing. Det er dramatisk i sig selv.
ENDNU MERE DRAMATISK er de konsekvenser, som er i færd med at udspille sig. Kina søger nye markeder: I første omgang i Asien hos eksempelvis Japan og Sydkorea, som begge har økonomisk interesse i det, fordi de også presses af Trump. I anden omgang i Europa, som Kina kan oversvømme med billige varer, og som de vil tilbyde nye alliancer.
Kina er som bekendt et diktatur – og hvis vi først går i seng med dem, så vil kampen for frihed og demokrati blive svækket i ekstrem grad
David Trads, politisk kommentator
Umiddelbart og magtpolitisk giver det mening – for når et land (USA) skubber os bort, og et andet land (Kina) rækker armene ud til samarbejde, så ender det ofte med et skifte. EU kan også se det som en markering over for Trump om, at vi har andre steder at gå hen. Bøllen presser os selv til at søge andre steder hen.
Problemerne tårner sig imidlertid op – for hvis Kina og Europa vitterligt indgår i en tættere alliance, så vil det svække Vesten så meget, at skaden måske er uoprettelig. Kina er som bekendt et diktatur – og hvis vi først går i seng med dem, så vil kampen for frihed og demokrati blive svækket i ekstrem grad.
Alt det, der kan gå galt, skyldes Trump. Ikke os.
Det er næsten ikke til at holde ud, men det er der, vi er.
