DET ER HERLIGT at følge af-teoretiseringen af hele uddannelsestænkningen i regeringen og Folketinget. Det, som jeg for ti år siden ikke kunne få ørenlyd for, er nu blevet god latin i regeringskontorerne og i Folketinget.
Jeg mindes alt for godt debatterne i Lars Løkkes første regeringstid og i årene efter, da den radikale Morten Østergaard var uddannelsesminister. Det var dengang den amerikanske professor Richard Florida var den store guru med budskabet om, at fremtiden tilhører de intellektuelle i Vesten, mens produktionen i fremtiden skulle foregå i fattigere og mindre udviklede lande. En helt forfejlet tankegang.
Jeg protesterede på gruppemøder mod den manglende målsætning for erhvervsuddannelserne, men blev vist betragtet som lidt gammeldags. Venstre skulle jo være med på noderne
Bertel Haarder, fhv. MF, undervisningsminister mm., Venstre
Den radikale cafe-latte-generation labbede det i sig, og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) fik både Venstre og hele Folketinget med på målsætningen om, at 60 procent af en ungdomsårgang skulle have en videregående uddannelse. UDEN at sætte et mål for, hvor mange, der skulle have en erhvervsuddannelse! Det anså man ikke for vigtigt!
LÆS OGSÅ: "Kedeligt nyt": Fortsat kun hver femte søger ind på en erhvervsuddannelse
Da Løkke tog over, blev Esben Lunde Larsen (V) uddannelsesminister 2015-16, og han var ikke meget anderledes end Morten Østergaard.
Jeg protesterede på gruppemøder mod den manglende målsætning for erhvervsuddannelserne, men blev vist betragtet som lidt gammeldags. Venstre skulle jo være med på noderne.
Allerede under Anders Foghs regering i nullerne forsøgte jeg på et møde i Globaliseringsrådet at undgå den firkantede målsætning om, at 95 procent skulle have en uddannelse. Hvad med stilladsarbejdere, betonblandere, transportarbejdere og selvforsørgende selvstændige i bred forstand? Dem ville jeg ikke udnævne til en restgruppe, der skulle nedvurderes. De havde gode færdigheder, som de ville kunne bruge langt til langt op i årene. Men nej. Målet blev fastholdt.
Med Birthe Rønn Hornbech som integrationsordfører fik jeg en lille konflikt, da hun ville stille krav om den svære danskprøve som betingelse for at få statsborgerskab. Jeg syntes, det var vigtigere, at folk havde været selvforsørgende gennem arbejde i mange år. Som f.eks. min makedonske frisør. Det måtte da kunne kompensere for lidt svagere skrivekundskaber. Men jeg kom ingen vegne.
Det var naturligvis især venstrefløjen, der lå under for fagbevægelsens pres for at forlænge og teoretisere deres uddannelser
Bertel Haarder, fhv. MF, undervisningsminister mm., Venstre
Akademikersnobberiet, uddannelsestyranniet og teori-dyrkelsen kendte ingen grænser. Det gennemsyrede også mellemuddannelserne. Jeg læste artikler af undervisere på læreruddannelserne, som var så teoretiske og fyldt med fine ord, at jeg simpelthen ikke forstod dem (på trods af, at jeg selv var seminarieadjunkt). Læger klagede over, at sygeplejerskeuddannelsen var blevet alt for teoretisk. For meget Habermas og for lidt praktisk kunnen.
LÆS OGSÅ: Reform skal vende velfærdsfagenes rekrutteringskrise
Allerede som integrationsminister i nullerne forsøgte jeg at åbne en praktisk vej til sosu-uddannelsen for bl.a. indvandrerpiger, altså en slags mesterlære, hvor de kunne vise deres evner for omsorg i praksis. Men jeg blev kraftigt kritiseret af Mette Frederiksen på et FOA-møde i Odense, hvor jeg nærmest blev buet ud.
Det var naturligvis især venstrefløjen, der lå under for fagbevægelsens pres for at forlænge og teoretisere deres uddannelser. De ville være lige så ”fine” som de andre. Hvilket i virkeligheden er forståeligt, så længe uddannelsernes teoretiseringskrav bruges til at begrunde faggruppernes indpasning på lønstigen! Sådan er det jo desværre stadig!
NU ER SÅ DET PRAKSISNÆRE og anvendelsesorienterede langt om længe kommet i højsædet. S-ministrene Matthias Tesfaye og Kaare Dybvad har begge skrevet bøger imod uddannelsessnobberiet. Matthias med ”Kloge hænder” og Kaare med ”De lærdes tyranni”. De var så venlige at sende mig deres bøger, fordi de godt kunne se slægtskabet med (og måske inspirationen fra) mine egne bøger, især ”Institutionernes Tyranni”.
LÆS OGSÅ: Analyse: Mette Frederiksen flytter folkeskolen fra kampplads til skueplads
Med den nye gymnasiale uddannelse EPX bliver der nu skabt et tiltrængt alternativ til det teoretiske gymnasium (lidt som den tidligere ”realeksamen”) med sigte på både erhvervs- og mellemuddannelser. Den skal rumme op mod 40 procent af en ungdomsårgang. Dermed er både HF og 10. klasse mere eller mindre overflødiggjort, om end sidstnævnte lever videre på efterskolerne, som udgør Danmarks måske stærkeste interessegruppe.
Prikken over i'et er 'juniormesterlæren', der nu tilbydes eleverne i 8. og 9. klasse en eller to dage om ugen. Det har fra min tid som undervisningsminister været et ”standardforsøg”, inspireret af daværende skoleleder Arne Christoffersen på Støvring Skole i Nordjylland. Nu bliver det en ret for alle. Man kan lære uden at sidde på skolebænk.
Elite må ikke blive et skældsord. Eliter, der ved mere end andre, er vitale for samfundet
Bertel Haarder, fhv. MF, undervisningsminister mm., Venstre
Juniormesterlæren ville have frydet ”gamle Helveg”, Kresten Helveg Petersen (R) (Niels Helvegs far), der altid talte de praktisk anlagte unges sag. Han må have vendt sig i sin grav over partifællernes knæfald for uddannelsessnobberiet.
Men midt i al glæden over opgøret med teoretiseringen må vi ikke glemme, at landet har brug for vidt forskellige kompetencer, inklusive astrofysikere, medicinere, humanister og samfundsteoretikere på allerhøjeste teoretiske niveau. Elite må ikke blive et skældsord. Eliter, der ved mere end andre, er vitale for samfundet.
