NÅR TALEN FALDER PÅ kunstig intelligens og fremtidens arbejdsmarked, fokuseres der mest på behovet for flere AI-specialister, dataanalytikere og cybersikkerhedseksperter.
Vi taler til gengæld alt for lidt om, hvordan AI vil ændre velfærdssektoren – og hvordan vi ruster sundheds- og omsorgsarbejdere til fremtiden.
AI kan effektivisere og aflaste, men ikke erstatte de varme hænder, der holder velfærdsstaten sammen.
Hvis vi ikke får gjort omsorgsfagene mere attraktive og opkvalificeret sosu-assistenter, sygeplejersker og folkeskolelærere til at kunne bruge AI som hjælpemiddel, risikerer vi stå med velfærd, hvor teknologi overtager rutineopgaver, mens der mangler sjæle til det væsentligste: medmenneskelighed.
Medmenneskelighed kræver mennesker
Vi må forvente, at AI vil omforme ikke mindst sundhedssektoren markant. Mange administrative opgaver vil formentlig blive automatiseret, og algoritmer vil assistere læger og sygeplejersker.
Men behovet for menneskelig omsorg og komplekse beslutninger vil fortsat kræve sundhedspersonale.
Sammenholdt med, at behovet for sundhedsmedarbejdere ventes at vokse i takt med den aldrende befolkning, forudses det at job inden for pleje, undervisning og psykologisk støtte lige frem vil komme i høj kurs i de kommende årtier. De kan nemlig ikke erstattes af teknologi, fordi de kræver empati og intuition.
Vi står i massiv rekrutteringskrise
Men det er samtidig fag, der er ramt af akut mangel på arbejdskraft. Der er udsigt til titusindvis af ubesatte stillinger blandt sosu’er og sygeplejersker, og samlet vil vi måske mangle op mod 88.000 offentligt ansatte, hvis vi skal opretholde det nuværende serviceniveau.
Den udvikling skyldes ikke kun, at vi bliver flere ældre, men også dårlige arbejdsforhold og lave lønninger, som får mange unge til at fravælge velfærdsfagene.
AI kan ganske vist aflaste manglen på arbejdskraft ved at optimere arbejdsgange. Men teknologien kan kun løse den del af problemet. Den kan ikke trøste et bange barn eller yde nærvær til en alvorligt syg.
Invester i mennesker – ikke kun maskiner
AI vil revolutionere vores samfund, men teknologi må og kan aldrig erstatte det, der gør velfærden værdifuld: den menneskelige kontakt, nærværet og omsorgen.
Hvis vi vil sikre et stærkt velfærdssamfund, skal vi investere lige så meget i mennesker som i teknologi.
Velfærdsfagene skal gøres attraktive gennem bedre løn- og arbejdsforhold, og så skal vi sikre, at de ansatte får de rette kompetencer til kunne få mest og bedst mulig støtte af kunstig intelligens.
Ellers risikerer vi en velfærdssektor, hvor der er masser af algoritmer – men alt for få hænder.
