Uddannelse fylder ikke mange sider i regeringens finanslovsudspil for 2025, og til trods for at den kommende reform af ungdomsuddannelser banker på døren, er der ikke sat penge af til den nye erhvervsrettede gymnasieuddannelse.
A4 Uddannelse giver her et overblik over, hvordan regeringen foreslår at prioritere uddannelse i finanslovsudspillet for 2025.
Trecifret millionbeløb til unge uden beskæftigelse eller uddannelse
Inden for uddannelsesområdet er der lagt flest penge til side på finanslovsudspillet til gruppen af unge uden job eller uddannelse. Regeringen vil afsætte 325 millioner kroner i perioden 2025-2028 til initiativer, der skal få flere i gruppen “ind på et nyt spor”.
På et pressemøde fredag, hvor regeringen præsenterede sit finanslovsforslag, spurgte A4 Uddannelse finansminister Nicolai Wammen (S), hvordan pengene skal bruges, og hvad de konkrete initiativer er for at få unge ind på et nyt spor.
“De skal bruges til, at tallet i fremtiden ikke er 43.000. I et samfund som Danmark i 2024, hvor vi har en meget høj beskæftigelse, og hvor vi har brug for hænderne, så er det en falliterklæring som samfund, hvis vi lader så mange gå uden en uddannelse eller et job,” svarede finansministeren.
“Det, vi leverer med finansloven, er pengene, og så kommer vi senere med forslag til, hvor pengene skal bruges til at få flere i gruppen ind på en uddannelse eller på arbejdsmarkedet,” forklarede han videre.
Lærlinge skal kunne tage et bijob uden at betale medlemsbidrag
Regeringen vil også gøre op med, at lærlinge og elever i dag ikke kan tage et bijob ved siden af deres læreplads uden at skulle efterbetale a-kassekontingent for et år. Regeringen foreslår derfor på finanslovsudspillet at afsætte lidt over ti millioner kroner årligt fra 2025 og frem til at fritage lærlinge for medlemsbidraget.
På samme tid vil regeringen også afskaffe kravet om betaling af efterlønsbidrag for at blive kontingentfritaget for personer over 30 år.
Finanslovsudspil
Investeringer i erhvervsuddannelser.
- Forhøjelsen af undervisningstaxameteret videreføres. Regeringen har i 2025 afsat 87,6 millioner kroner., 86,7 millioner kroner i 2026 og 2027 samt 86,8 millioner kroner i 2028 og frem. På finansloven for 2024 blev der herudover afsat ca. 300 millioner kroner i 2024 stigende til cirka 900 millioner kroner i 2030 til erhvervsuddannelserne.
Investeringer almene voksenuddannelser.
- Forhøjelsen af undervisningstaxameteret videreføres. Regeringen har i 2025 afsat 31,0 millioner kroner, 30,9 millioner kroner i 2026, 31,0 millioner kroner i 2027 samt 30,9 millioner kroner i 2028 og frem.
Forhøjet udkantstilskud til erhvervsskoler og almene gymnasier
- De nuværende udkantstilskud til erhvervsskoler og gymnasier afskaffes, og erstattes af et nyt og forhøjet udkantstilskud, på 3,8 millioner kroner per institution. Derudover oprettes et nyt kompenserende særtilskud på 3,8 millioner kroner til de almene gymnasier, der tidligere fik udkantstilskud, men som ikke vil modtage det nye.
Permanent model for tilskud til VUC med økonomisk udfordrede afdelinger
- Med finansloven for 2024 var der afsat 10 millioner kroner til puljen i årene 2025 til 2027. Med finanslovforslaget for 2025 afsættes der en samlet varig bevilling på 23,7 millioner kroner årligt fra 2025 og frem. Tilskuddet udvides til at omfatte den toårige HF-uddannelse.
Understøttelse af campusdannelse
- Der oprettes puljer til understøttelse af campus og fusionerede institutioner.
Etablering af knæk-takst
- Der indføres et knæk i undervisningstaxametrene til de gymnasiale uddannelser ved 700 årselever, så institutionerne modtager et lavere tilskud for elever over dette niveau. Store gymnasiale institutioner vurderes generelt at være økonomisk bæredygtige, og initiativet omprioriterer dermed midler mellem store og små institutioner.
Forhøjelse og forenkling af det sociale taxameter
- Modellen for udbetalingen af det sociale taxameter justeres, så stigningen i tilskud stiger fast med institutionens andel af frafaldstruede elever over 30 procent. Derudover genberegnes taxameteret årligt. Endelig hæves basistaksten.
Kilde: UVM
Endeligt vil regeringen skære Center for Undervisningsmidlers budget årligt med 37,2 millioner kroner, hvilket ikke falder i god jord hos Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.
”Det virker paradoksalt, at regeringen nedskærer Center for Undervisningsmidlers budget årligt med 37,2 millioner kroner, når den samtidig har en ambition om at få mere skøn- og faglitteratur ud på skolernes bogreoler. Det er jo netop gennem Center for Undervisningsmidler, vi sikrer, at de nye bøger ikke kommer til at samle støv på hylderne, men bliver brugt i elevernes undervisning,” siger Camilla Wang i en pressemeddelelse.
