Lige nu forhandles regeringens forslag om at indføre retskrav for nogle unge til et 10. klassesår på den forberedende grunduddannelse (FGU).
Regeringen vil indføre et 10. klassesår på FGU i sit ungdomsuddannelsesudspil og har desuden foreslået, at der indføres retskrav til FGU for de unge, der ikke har færdiggjort grundskolen eller har afbrudt det første år af en ungdomsuddannelse eller efterskole.
Og mens ideen om en selvstændig 10. klasse på FGU er sød musik for to partier - der begge samtidig vil have retskravet ændret - er der også et parti, som er helt imod, at unge skal kunne tage 10. klasse på FGU.
Det handler om økonomi for regeringen
Undervisningsordførerne hos Enhedslisten og SF mener begge, at retskrav ikke udelukkende skal være forbeholdt unge, der eksempelvis ikke har gennemført grundskolen.
Enhedslistens Mai Villadsen og SF's Sofie Lippert vurderer, at det handler om udgifter, når regeringen ikke lægger op til at lade retskravet til FGU gælde alle unge.
“Der er ingen tvivl om, at der er økonomi i det her. I og med at taxameteret er højt, er regeringen da forbeholden over for at få for mange over på FGU. Det kan jeg da godt mærke uden at sige for meget om forhandlingerne,” siger Mai Villadsen.
Samme konklusion når Sofie Lippert frem til.
“Regeringens argument er med al sandsynlighed et økonomisk argument. FGU er et dyrt tilbud, fordi der er plads til rigtig meget støtte. Og hvis vi slipper det helt fri, vil det selvfølgelig koste rigtig mange penge,” siger Sofie Lippert.
LÆS OGSÅ: Tesfaye har landet ny FGU-aftale: Der bliver intet bygningstaxameter, og FGU bliver ikke en ret
Både SF og Enhedslisten vil gerne løsne på retskravet under forhandlingerne. Særligt Enhedslisten mener, at retskravet principielt burde gælde alle unge.
“Der kan være rigtig god grund til at ville på FGU, selvom man har fået 02 i sin afgangsprøve fra grundskolen. Derfor burde det gælde alle. I forhandlingsrummet har vi stillet spørgsmål til, hvad det vil koste, hvis retskravet også gjaldt andre grupper,” forklarer Mai Villadsen, men understreger, at det er et svært regnestykke, fordi man ikke kan vide, hvor mange der vil søge ind.
Kommuner mister penge på at visitere til FGU ikke til EPX
I den seneste FGU-aftale fra november 2023 blev kommunernes regning for at visitere til FGU sænket fra 65 procent til 45 procent - gældende fra januar 2025. Og det er rigtig vigtigt, påpeger Sofie Lippert:
“Så er der lidt mindre grund til at sende unge et forkert sted hen.”
Men der er stadig en skævhed i, at kommunerne får en regning til FGU og ingen til EPX, lyder det fra Enhedslistens undervisningsordfører.
“Det er en lidt ærgerlig mekanisme, vi har i dag, hvor kommunerne skal have penge op ad lommen, så snart de målgruppevurderer til FGU, hvorimod andre tilbud er statslig finansieret, som EPX også vil være. Derfor er jeg bekymret for, om man for at spare penge fortsat måske risikerer, at nogle unge knækker nakken på nogle tilbud, de måske ikke er klar til. Det er også derfor, det er ret væsentligt, at der kommer retskrav til alle unge,“ siger Mai Villadsen.
Og det er da også Sofie Lipperts helt store bekymring, at kommunerne afviser nogle unge, der gerne vil på FGU eller vil have godt af FGU-tilbuddet for i stedet at vise dem vejen til EPX af økonomiske årsager.
Lad visiteringen foregå i grundskolen
Begge ordførere har bud på, hvordan deres bekymring kan aflives.
En af Sofie Lipperts løsninger er at give unge mulighed for at søge ind på FGU på optagelse.dk, hvilket ikke er en mulighed nu.
“Tilsvarende er det også nemmere for kommunerne at lukke vejen till FGU, hvis den unge ikke har søgt eller bedt om det tilbud. Et skridt kunne være simpelthen at lade de unge søge ind på FGU og derefter målgruppevurderes,” siger hun.
Mai Villadsen foreslår ligeledes, at man lader kommunerne vente med målgruppevurderingen, til efter den unge har søgt ind på FGU.
For hende kunne en middelvej være at lade lærere i samarbejde med skolelederen i grundskolen visitere den unge til FGU. På den måde undgår man “at klientgøre de unge", fordi de "ikke skal ned på kommunekontoret", siger hun.
“De har ikke ligeså meget hånden på pengekassen og kender jo de unge rigtig godt,” fremhæver Mai Villadsen..
Men både hun og Sofie Lippert pointerer, at 10. klasse på FGU er en rigtig god idé - trods udoverensstemmelser omkring retskravet.
K: FGU skal ikke redde 10. klasse
Konservatives undervisningsordfører Lise Bertelsen er ligesom sine kolleger i Enhedslisten og SF glad for, at regeringen lægger op til, at der fortsat skal være en 10. klasse, men hun er modstander af, at den skal ligge på FGU.
“Det er ikke den rigtige redning af 10. klasse,” siger Lise Bertelsen.
Helt overordnet mener De Konservative, at 10. klasse skal besvares, som den er nu.
“Det har taget en årrække at få opbygget gode FGU-institutioner. Vi mener også, at målgruppen på 10. klasse og FGU kan være vidt forskellig. De, der tager 10. klasse i dag, mangler ikke nødvendigvis en afgangsprøve fra grundskolen. De har brug for at modnes socialt eller fagligt og lige finde ud af, hvilken uddannelsesvej de vil. Så, vi har ikke et stort ønske om at lave et selvstændigt 10. klassesår på FGU,” siger hun.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker ikke at kommentere Enhedslisten og SF's meldinger.
