Den forberedende grunduddannelse (FGU) har fået vendt den økonomiske skude.
22 ud af de i alt 27 FGU-institutioner har således forbedret deres årsresultat fra 2022 til 2023.
Kun fire institutioner har underskud i 2023, hvilket er en markant forbedring fra 2022, hvor 13 institutioner havde røde tal på bundlinjen, og hvor institutionerne samlet set havde et underskud på 156,2 millioner kroner uden tildeling af særlige tilskud.
Artiklen fortsætter under tabellen.
Flere skoler er gået fra store underskud til overskud. Eksempelvis har FGU-Skolen Øst en fremgang på omkring ti millioner kroner fra 2022 til 2023.
Bestyrelsesformand for FGU-Skolen Øst og formand for FGU Danmark Pernille Beckmann peger på, at fremgangen til dels skyldes, at kommunerne har fået et større kendskab til FGU, og at bestyrelserne generelt har taget mere ansvar.
"Jeg har på min egen FGU's vegne været supernervøs for, om vi kunne lykkes, men der har været en villighed til at skrue på det, en bestyrelse kan skrue på. En bestyrelse har jo egentlig meget magt til at få sin institution til at komme i balance," siger Pernille Beckmann.
Hun forklarer videre, at nogle af de skruer, som hun og bestyrelsen på FGU-Skolen Øst har skruet på, er, at lukke to afdelinger for at blive rentabel.
"Det belønner sig nu på det økonomiske plan - men også på elevtallet. Det er jo derfor, vi er der, skal man huske på," siger Pernille Beckmann.
Minister ikke fan af at fjerne visitering
Pernille Beckmann kan ikke være mere enig med formand for Reformkommissionen Nina Smith i, at FGU bør være en ret for de unge, der dermed ikke bør skulle ned til jobcentret for at blive visiteret til uddannelsen. Men den drøm vil næppe møde opbakning hos børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), vurderer hun.
"Jeg har talt med ministeren om det. Min tolkning er, at ministeren ikke er ligeså begejstret for at gøre FGU til en ret, så jeg talte i stedet med ham om at lave en omvendt visitation, når nu han ikke virkede så begejstret for det andet forslag," siger hun og forklarer videre:
"I dag går visitationen forlæns. Man skal stå hos kommunen og få et stempel for at komme ind ad døren. Kunne vi starte med at lade visitationen gå baglæns som på ældreområdet, ved at starte ydelsen op, så har vi de unge inde i folden, og hvis det så viser sig, at de unge skal noget andet, så hjælper vi dem den vej?"
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har ikke ønsket at kommentere på Pernille Bechmanns udtalelser.
Spår FGU en lys fremtid
Når Pernille Bechmann kigger ind i fremtiden for FGU-institutionerne, er det med en stærk forhåbning om, at de værste tider er overstået. Hun hæfter sig blandt andet ved et element i den seneste FGU-aftale, som regeringen og alle Folketingets partier gav håndslag på i november.
Her blev kommunernes egenbetaling nemlig sænket fra cirka 65 procent til cirka 45 procent, hvilket "giver base for, at FGU'en bliver mere stabil", mener formanden for FGU Danmark.
På trods af at Pernille Beckmann spår FGU-sektoren en lysere fremtid, er arbejdet for at optimere FGU'en langt fra i mål, påpeger hun.
"Fødslen af FGU'en endte godt, men nu er tiden kommet til at løfte den til næste niveau," siger hun og fremhæver særligt, at kendskabet til FGU'en for erhvervsdrivende grundlæggende er for dårligt.
"Det kan vi kun takke os selv for. Så vi skal ud og fortælle, hvad FGU'en kan: Hvilke unge vi har. Det er kæmpe potentialegrupper, vi har, som med rette hjælp og støtte vil kunne komme hen og blive rigtig gode medarbejdere," siger Pernille Beckmann.
