A4 Uddannelse
Køb abonnement

Ny aftale for unge uden job og uddannelse skal få flere ind på EGU

FGU|
25. oktober 2024 kl. 6.00
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede aftalen tirsdag. | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FGU's EGU-spor skal lede flere unge uden job eller uddannelse til beskæftigelse eller til at starte på en erhvervsuddannelse, lyder det i ny bred politisk aftale.

I dag er cirka 43.000 unge hverken i gang med job eller uddannelse, men det skal 'Aftale om Ungeløft' gøre op med. 

Aftalen blev indgået tirsdag mellem regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale, som i aftalen afsætter 1,3 milliarder kroner frem mod 2035. 

En del af aftalen skal sikre større kendskab til erhvervsgrunduddannelsen (EGU), som er et af de tre spor på den forberedende grunduddannelse (FGU). 

LÆS OGSÅ: Tesfaye er gået ind i forhandlinger med plan om at stabilisere FGU's økonomi permanent

Her ønsker aftalepartierne at udbrede kendskabet til muligheden for at tage et EGU-forløb på deltid for elever, som for eksempel har en funktionsnedsættelse, kronisk sygdom eller psykisk sygdom. Det skal ske gennem informationsmateriale og bedre vejledning, fremgår det af aftalen. 

Ingen penge

Der er i aftalen dog ikke sat penge af til EGU-sporet, men sidste år indgik regeringen og alle Folketingets partier 'Aftale om styrket FGU', hvor der blev afsat 135 millioner kroner til et varigt økonomisk løft af FGU med særligt fokus på at styrke EGU. 

Det skulle også ske blandt andet gennem en styrket informations- og vejledningsindsats, hvor der blev afsat 1,1 millioner kroner i 2024 og 200.000 kroner i 2025 og i 2026. 

 'Aftale om Ungeløftet' blev præsenteret i Beskæftigelsesministeriet.

Mere fra A4 Uddannelse

GDPR