Regeringen er klar med en ny udbudsmodel for arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), som skal træde i kraft 1. januar 2025.
Den nye model skal sikre, at der er AMU-kurser i hele Danmark, men regeringen bør udskyde den nye model, mener Villy Hovard Pedersen, som har arbejdet med AMU-området i 23 år.
Lovforslaget til en ny model for udbud af AMU har været til første og anden behandling og har opbakning fra SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet.
I modellen er der en række nye initiativer, der grundlæggende ændrer betingelserne for at blive godkendt som udbyder, mens det bliver sværere at låne sit udbud til en anden udbyder.
Modellen bør udskydes
AMU-modellen er måske det vigtigste element i trepartsaftalen på voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU) fra 2023, idet den afgør, hvilke institutioner der må godkendes til at udbyde hvilke AMU-udbud.
I trepartsaftalen blev det besluttet, at en ny model først skulle træde i kraft ved den første samlede udbudsrunde, der vil finde sted senest i 2026, men det ser med lovforslaget ud til, at udbudsmodellen altså bliver til virkelighed noget før.
Villy Hovard Pedersen var kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor han havde ansvaret for udviklingen af AMU, senere blev han vicedirektør med det overordnede ansvar for AMU, som flyttede til Undervisningsministeriet i 2001, hvor Villy Hovard Pedersen blev uddannelsesdirektør med ansvar for AMU- og VEU-området generelt. Det var Villy Hovard Pedersen, indtil han i 2011 gik på pension. Han mener, at regeringen og parterne burde udnytte tiden grundigere og arbejde mere på modellen.
“Det er et ekstremt kort tidsrum, der er til den nye model, sådan som Børne- og Undervisningsministeriet har ridset den op. Jeg synes virkelig, at regeringen skal vælge at udskyde igangsættelsen af modellen. Det betyder ikke, at der ikke skal arbejdes på den, men man bør vente med at gøre noget i praksis, fordi hele uddannelsesverdenen på AMU-området er i færd med at tage bestik af nye udspil på ungdomsuddannelsesområdet. Udspil, der forventes at ændre dele af institutionslandskabet,” siger han.
Reform vil påvirke udbydere
Grunden, til at Villy Hovard Pedersen vurderer, at modellen bør udskydes, er ikke mindst hensyn til AMU-udbydernes økonomi.
De interesser hænger i hans optik sammen med regeringens reformudspil på ungdomsuddannelsesområdet, hvor regeringen blandt andet lægger op til at nedlægge VUC’erne og ændre institutionsloven, så alle institutioner kan godkendes til at udbyde ungdoms- og voksenuddannelser.
Med regeringens oplæg til de markante ændringer af institutionslandskabet er institutionernes fremtidige økonomi mere oppe i luften, og med den usikkerhed er timingen for AMU-modellen langt fra ideel, vurderer han.
“Det er for kompliceret at løse, samtidig med at institutionerne er virkelig belastede af reformudspil. Der er ret voldsomme institutionelle økonomiske interesser i det her. Den måde, det økonomiske styringssystem er indrettet på, gør, at det ikke altid er en kvalitet, der er afgørende for en AMU-udbyder. Det er primært, om der er penge i det. Det er for kompliceret at få løst i løbet af ganske kort tid,” siger Villy Hovard Pedersen.
Ifølge Villy Hovard Pedersen burde regeringen bruge mere tid på, at modellen sikrer det faglige og pædagogiske miljø, som er afgørende for at få modellen til at fungere.
“Problemet med AMU er, at udbuddet er spredt ud på en lang række institutioner, som ikke har AMU som primært ansvarsområde, og det er for mig at se det mest bekymrende. Erhvervsskolerne har deres primære sigte på andre områder end AMU. Derfor er jeg bekymret for, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad får sikret det faglige og pædagogiske miljø og kompetencer, der skal til på institutionerne for at få modellen til at fungere,” siger han.
A4 Uddannelse har forholdt børne- og undervisningsministeren kritikken. I et skriftligt svar skriver Mattias Tesfaye, at "formålet med den nye AMU-udbudsmodel er at sikre gode efteruddannelsesmuligheder for faglærte og ufaglærte i hele landet. Det kræver, at udbuddet tilpasses den faktiske aktivitet, og at aktiviteten netop ikke smøres for tyndt ud på for mange udbud. Det skal bidrage til at sikre kvaliteten i AMU-kurserne".
Mattias Tesfaye siger videre i det skriftlige svar, at reformen for ungdomsuddannelser og AMU-modellen ikke hænger direkte sammen.
"Regeringens reformudspil med EPX har til formål at sikre, at langt størstedelen af alle unge skal tilbydes en gymnasial uddannelse. Det får betydning for grundforløbene på erhvervsuddannelserne, men det har som udgangspunkt ingen betydning for udbud af arbejdsmarkedsuddannelser eller AMU-udbudsmodellen,” skriver han til A4 Uddannelse.
Skærpede krav
Et af de overordnede mål med modellen er at sikre den såkaldte forsyningssikkerhed af AMU-kurser, så der er sammenhæng mellem antallet af AMU-udbydere, der kan udbyde bestemte kurser, og selve den forventede kursusaktivitet. Desuden skal modellen sikre, at kurserne rent faktisk afholdes, idet AMU-sektoren har været præget af aflysninger af kurser.
Derfor lægges der op til, at der fastsættes et forventet antal udbudsgodkendelser for hver fælles kompetencebeskrivelse (FKB), som skal sikre, at udbydere ikke blot får godkendelsen, men også rent faktisk opretter og afholder kurser.
LÆS OGSÅ: Arbejdsmarkedets parter: Ny AMU-udbudsmodel må ikke blive en firkantet løsning
Men ifølge Villy Hovard Pedersen skal regeringen og parterne holde tungen lige munden, når der fastsættes en minimumsaktivitet per FKB, fordi aktiviteterne inden for de forskellige AMU-områder er meget forskellige.
“Der er AMU-uddannelser og fælleskompetencebeskrivelser inden for AMU med en meget høj aktivitet, og så er der en del med meget lav aktivitet. Det skyldes, at det kan være særlige områder, man har taget op og lavet kompetenceudvikling inden for,” siger han.
Risikofyldt at tilbagekalde godkendelser
Det er noget nyt, at der efter planen skal fastsættes minimumaktivitet for hver FKB, hvor udbudsgodkendelsen kan tilbagekaldes af børne- og undervisningsministeren. Og det er meget risikofyldt, vurderer Villy Hovard Pedersen.
“Den lave aktivitet kan opstå på baggrund af eksterne forhold på arbejdsmarkedet. Man skal derfor passe på med at tilbagekalde en godkendelse for hurtigt, fordi med det hurtigt forandrende arbejdsmarked vi har i øjeblikket, så kan behovet for et kursus hurtigt opstå igen,” siger Villy Hovard Pedersen.
Han ser dog gode takter i ideen om udbudsgodkendelser generelt.
“Men man skal være sikker på, at man ikke maler udbudsgodkendelserne for meget ud over for mange institutioner, fordi det er afgørende, at der er et fagligt og ikke mindst voksenpædagogisk miljø, der matcher de kortuddannedes og virksomhedernes behov. Den del er jeg ikke sikker på, at regeringen har tilstrækkeligt fokus på, ligesom jeg heller ikke tror, der er tilstrækkeligt fokus på at få det sikret i forhold til en udbudsrunde, som er lagt op til at køre meget hurtigt,” forklarer Villy Hovard Pedersen.
Sværere at udlåne sit udbud
Endnu et nyt element i modellen er, at der lægges op til, at det bliver sværere for en godkendt AMU-udbyder at udlåne sit udbud til en anden udbyder eksempelvis for at samle kursister nok til at oprette et hold, eller fordi naboskolen har bedre faciliteter.
Villy Hovard Pedersen mener imidlertid, at udlån er med til at sikre det geografiske udbud af AMU, fordi der kan opstå et pludseligt behov for kompetenceløft af medarbejdere hos virksomheder i dele af landet, hvor der ikke er en godkendt AMU-udbyder.
LÆS OGSÅ: Overblik: Ny VEU-trepartsaftale permanentgør AMU-taksterne og styrker digital læringl
Netop udlån af udbud - som også kaldes udlægninger - havde flere oppositionspartier særligt fokus på under første behandling af lovforslaget.
“Vi noterer os, at det er en trepartsaftale, der er indgået, men vi vil samtidig også bemærke, at det fremgår af adskillige høringssvar fra blandt andet DA, DEG og professionshøjskolerne, at for eksempel en indførelse af et krav om minimumsaktivitet og samtidig begrænsning af udlægningsmulighederne risikerer over tid at medføre en nedgang i antallet af udbydere i en sådan grad, at det kan føre til uhensigtsmæssig centralisering i udbuddet,” lød det fra børne- og undervisningsordfører for Danmarksdemokraterne Karina Adsbøl.
Både Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance fremhævede, at der vil være behov for at evaluere den nye udbudsmodel, når den har været trådt i kraft i nogle år, og behov for at korrigere eventuelle skævheder.
Arbejdsmarkedets parter, Børne- og Undervisningsministeriet og en række efteruddannelsesudvalg begyndte at tegne de første streger til, hvordan en ny model skal se ud i januar, ved at nedsætte en referencegruppe. I foråret blev VEU-rådet præsenteret for principperne for en ny model.
Alt det skete på baggrund af, at KL, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening, FH og regeringen indgik en VEU-trepartsaftale i september 2023, hvor de aftalte at etablere en ny udbudsmodel for AMU med udbudsrunder hvert femte år og skærpede krav til udbyderne med henblik på at skabe et mere robust AMU-system.
