SELV OM DER ER MERE TRAVLT end nogensinde for Mette Frederiksen, kan vi med ret stor sikkerhed konstatere, at hun bruger rigeligt med tid på at studere meningsmålinger lige nu.
Hvorfor? Fordi de går den rigtige vej. Før jul så det hele ellers gråt og trist ud for Socialdemokratiet og statsministeren: i reglen under 20 procent i målingerne til partiet – langt under de 27,5 procent ved valget i 2022.
Frederiksen selv lå hele sidste år i negativ popularitet, idet kun godt 25 procent syntes, hun klarede sig godt, mens omkring 40 procent syntes, hun stod dårligt.
Begge kurver bevæger sig i årets første måneder anderledes positivt: S er hoppet til 23-24 procent – og nærmer sig derved sidste valgresultat. Frederiksen selv har nu positiv popularitet, idet 45 procent synes, hun klarer sig godt, mod 26 procent, som siger dårligt.
Den slags tal skaber altid optimisme i et parti og hos en leder. For statsministeren åbner målingerne fra Megafon, Epinion og Voxmeter for en stor fleksibilitet efter valget. Rød blok har nemlig tilsammen også hentet 2-3 procentpoint, så de nu står til omkring 52 procent. Hun har pludselig adskillige veje til at fortsætte som statsminister.
DET ER NEMT AT KONSTATERE, hvorfor S nu står stærkere.
I den største krise, som Danmark har stået i udenrigspolitisk siden Anden Verdenskrig – truet af Vladimir Putin fra Øst og nu også af Donald Trump fra Vest – kvitterer vælgerne åbenlyst for Frederiksens indsats. Den rolige hånd hun har vist, mens kaos har hersket omkring hende – Trumps trusler om invasion; Grønlands valgkamp og selvstændighed – er tydeligt noteret. Da hun stilfærdigt lod forstå til tv-seere, at de nok kunne forstå, at hun i den svære situation var tvunget til at være mere stille end normalt, blev det noteret og anerkendt af de fleste.
LÆS OGSÅ: Dansk erhvervsliv anser Trumps toldtrusler som meget alvorlige og bakker op om regeringens linje
Regeringens to næstkommanderende – forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) – får intet ud af krisen. Frederiksen suger al solen til sig. Venstre er i reglen blot tredjestørste blå parti – klart efter Liberal Alliance, lidt efter Danmarksdemokraterne. Moderaterne – eller klovnebussen – er i frit fald. Men Løkke er altid stærk i en valgkamp. Spørgsmålet er dog, om "katten" har flere liv tilbage?
SVM-regeringen, som aldrig var ønsket af vælgerne eller efterfølgende har nydt opbakning i målingerne, kan selvfølgelig håbe, at tendenserne skifter; at vælgerne pludselig tænker, at deres brede regering er vejen frem – også ved det valg, der senest kommer i 2026. Men det er mere sandsynligt, at det flertal, SVM havde efter valget i 2022, ikke gentager sig.
Hvad så? Ja, Frederiksen har i den situation tre muligheder – vel og mærke alle sammen ud fra en stærk, magtpolitisk situation.
For det første – hun kan udvide SVM: Flere partier udviser interesse i at komme med i en endnu bredere regering. Frederiksen vil måske efter et valg tilbyde SF og De Konservative at gå med i samarbejdet. Det vil skabe ro, men det vil næppe skabe glæde.
For det andet – hun kan gå solo: Den smalle, socialdemokratiske et-parti-regering fra 2019 til 2022, viste sig manøvredygtig med et regeringsgrundlag med de røde, men ofte med samarbejde med de blå. Frederiksen kan være fristet igen. Men vil de andre give hende lov?
For det tredje – hun kan gå rødt: Især SF, som under Pia Olsen Dyhrs ledelse konsekvent står stærkt i målingerne, byder sig til en rød regering, som ud over S og SF også kunne tælle De Radikale – og med Enhedslisten som parlamentarisk garanti. Frederiksen ville stråle.
