DANSK INDUSTRIS LILLA FARVE er falmet, efter at Donald Trump er blevet den frie verdens leder.
For et par år siden skiftede Danmarks mægtigste erhvervsorganisation visitkort. Dansk Industris (DI) gamle sort/hvide logo blev erstattet af et mere bredt favnende lilla, der skulle signalere “mod og styrke”.
DI har inden for de seneste år afgivet sit eget diversitetsløfte og været med til at indstifte en diversitetspris.
Men det var alt sammen, inden USA’s præsident, Donald Trump, begyndte sine angreb på mangfoldighed.
Nu, hvor der for alvor er brug for, at der kæmpes for mangfoldighed, toner DI diversitets-dagsordenen ned.
Er det kun skåltaler?
Trump-administrationen har gjort mangfoldighed til et stridspunkt på den anden side af Atlanten. Offentligt ansatte, der arbejder for inklusion, er blevet sendt hjem, og Trump har erklæret, at der udelukkende findes to køn. Forventningen er, at han også vil indføre en lov, som vil medføre sanktioner for virksomheder, der fastholder deres diversitets-indsats.
DI’s reaktion? En vejledning, der anbefaler danske virksomheder med forretning i USA at undgå ordet “diversitet” og i stedet bruge “inklusion” eller “engagement”.
Budskabet er klart: Tal ikke for højt, nedton retorikken.
LÆS OGSÅ: Lund: Gen Z bør hyldes for bølge af krænkelses-afsløringer
DI’s nye vejledning er givetvis den mest fornuftige forretningsstrategi.
Men der er mere på spil end de næste kvartalsregnskaber. Virksomheder er afgørende kraftcentre for værdier. Og diversitet skal ikke kun forsvares, når det er uforpligtende. Når virksomheder taler om diversitet i gode tider, bliver det svært at se engagementet som andet end branding.
Diversitet måles ikke på flotte erklæringer, men på handlinger, når det koster noget. Det er nemt at fejre mangfoldighed, når det handler om at uddele priser. Men hvis budskabet er, at virksomheder bør pakke ambitionerne ind, når politiske vinde skifter, bliver diversitet en markedsføringsstrategi, der kan skiftes ud efter behov.
Det er samtidig ikke uden risiko for virksomheder. Tænk bare på det hykleri, Chr. Hansen blev anklaget for og den shitstorm, da den danske biotekkoncern løb ind i, da den trak sig fra Copenhagen Pride og fjernede regnbueflaget fra sine sociale medie-konti, fordi flere amerikanske pride-positive brands var blevet udsat for hærværk og kritik fra vrede forbrugere i USA.
Tavshed er ikke neutral
Når DI råder virksomheder til forsigtighed, sker det i et landskab, hvor diskrimination er blevet konkret politik. Når regeringer indfører love, der straffer inklusion, er det ikke nok at tie stille og vente på bedre tider. Historien viser, at tavshed aldrig er neutral. Den legitimerer status quo.
Det er nu, danske virksomheder må vise, om de virkelig mener det, når de taler om diversitet. At stå fast på værdier er nemt uden risiko. Det er handlingerne i modgang, der afslører det egentlige engagement.
LÆS OGSÅ: Lund: Kære Gen Z, bliv chefer og udryd det dygtige røvhul indefra
Erhvervslivet har samtidig før spillet en afgørende rolle i politiske og sociale forandringer. Fra Sydafrikas apartheid til #MeToo-bevægelsen har virksomheder vist, at de kan påvirke samfundets værdier, når de tager stilling.
Hvis store virksomheder nægter at tilpasse sig diskriminerende lovgivning, kan det skabe et pres, som selv politiske magthavere kan have svært ved at ignorere.
Mod kræver handling – ikke farveskift
I stedet for at opfordre virksomheder til at være forsigtige, burde DI bruge sin stemme til at presse på for, at erhvervslivet står sammen om at beskytte de værdier, DI selv promoverer.
Modstand kræver selvfølgelig mod og styrke. Men det er netop de dyder, DI vil signalere med sit lilla logo. Farver på et visitkort har imidlertid ikke nogen værdi i sig selv. Man skal sætte handling bag sine ord.
Hvis Dansk Industri virkelig mener, at diversitet er en værdi, bør arbejdsgiverorganisationen turde stå fast, også når det koster noget. Alternativet er at indrømme, at det aldrig var andet end skåltaler.
Hvis ikke nu, hvornår så?
