
"Analysen viser med tydelighed, at der er et stort potentiale for både borgere og kommuner ved at sætte ind med målrettet forebyggelse i forhold til kroniske sygdomme."
Sådan siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard om en omfattende analyse, Kraka Economics har foretaget for Odense Kommune, skriver A4 Sundhed.
LÆS HELE ARTIKLEN PÅ A4 SUNDHED: Længe ventet analyse fra Kraka: Odense Kommune kan spare op mod 60 millioner kroner om året, hvis de styrker forebyggende indsats
I analysen har Kraka belyst, hvilket økonomisk potentiale kommunerne har i at styrke forebyggelsesindsatsen ud fra et forventeligt lavere beløb til fleksjob eller førtidspension og øgede indtægter fra kommuneskat, i takt med at færre får kroniske sygdomme.
Og svaret er klart og tydeligt: Potentialet er mærkbart.
Faktisk kan Odense Kommune frigøre op mod 60 millioner kroner om året, hvis det lykkes at hjælpe borgere med KOL, type-2 diabetes og gigtlidelser så meget, at det fjerner ti procent af kommunens meromkostninger til disse sygdomme, fortæller cheføkonom hos Kraka Mikael Bjørk Andersen, der har været tovholder på analysen, til A4 Sundhed.