Patienterne og befolkningen risikerer at komme i klemme, når folkevalgte fra regioner og kommuner fremover i 17 sundhedsråd skal varetage egne interesser i balance med at træffe de bedste beslutninger for det nære sundhedssystem.
For når de begge selv "producerer" velfærdsydelser, vil der uundgåeligt opstå situationer, hvor kommunens eller regionens egen interesse skygger for, hvad der i sidste ende vil være den rigtige løsning. Og det er bekymrende for udformningen af fremtidens nære sundhedsvæsen, mener Karsten Bo Larsen, forskningschef i tænketanken Cepos.
"Med den konstruktion kan parterne for eksempel ønske sig ansvaret for en opgave, alene fordi der følger ressourcer med. Det giver nogle udfordringer. For hvad tilgodeser kommunen eller regionens interesser - og hvad tilgodeser rent faktisk patienterne? Den logik er problemet i dag, og det vil også være problemet, når sundhedsrådene begynder," siger Karsten Bo Larsen til A4 Sundhed.
LÆS HELE ARTIKLEN PÅ A4 SUNDHED: Omdiskuterede sundhedsråd er blevet til virkelighed. Nu frygter Cepos, at kommuner og regioners magtkamp vil stå i vejen for patienternes bedste
Cepos' forskningschef ser eksempelvis driften af akutsygeplejen og omsorgspladserne som områder, hvor begge sider af sundhedsrådene vil mene, at det er en opgave for dem.
A4 Sundhed har forholdt kritikken til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). Ministeren mener, at kritikken fra Cepos rammer ved siden af.
”Sundhedsrådene er en helt ny konstruktion, hvor folkevalgte fra både kommuner og regioner med egen økonomi og beslutningskompetence får til opgave at udbygge og styrke det nære sundhedsvæsen, som der er så stort behov for. Det er en opgave, som jeg er sikker på, at sundhedsrådene vil kunne løse med fuld fokus på, hvordan man laver de bedste løsninger og sundhedstilbud til gavn for patienter og borgere,” siger Sophie Løhde til A4 Sundhed.
