Da et flertal i Folketinget i november 2023 blev enige om en ny forebyggelseslov, fremgik det, at det ville medføre et "mindreprovenu i omegnen af fem milliarder kroner årligt" at hæve prisen på en pakke cigaretter til 100 kroner.
Et betydeligt minus, som stammer fra færre afgiftsindtægter ved mindre cigaretsalg, samt at flere vil handle billigere cigaretter over grænsen. Og ifølge en af regeringens sundhedsordførere var det store minus blandt årsagerne til, at "det så svært ud" at få hævet cigaretpriserne yderligere.
Men ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds cheføkonom Sofie Holme Andersen er regnestykket bag ikke retvisende for den samlede økonomi ved øgede cigaretpriser, skriver A4 Sundhed.
For hvis man indregner sparede udgifter til behandling samt den øgede produktion ved at færre bliver syge eller dør i en tidlig alder, ser regnestykket "pænere ud", siger Sofie Holme Andersen til A4 Sundhed.
LÆS HELE ARTIKLEN PÅ A4 SUNDHED: AE: Cigaretter til 100 kroner koster staten dyrt, men regnestykket ser langt pænere ud, end Skatteministeriet siger
Cheføkonomens beregninger tager udgangspunkt i en prisstigning på 20 kroner i forhold til i dag. Selvom vi vil producere mere og spare en masse penge på sygdomsbehandlinger, vil det endelige regnestykke dog fortsat give et minus, fortæller Sofie Holme Andersen. Det skyldes helt kort, at udgifterne til pleje stiger, i takt med at flere bliver ældre.
"Hvis de her folk ikke dør, så skal de også have hjemmehjælp, folkepension og nogle andre ydelser, som vil være i størrelsesordenen af seks milliarder kroner årligt. Så hvis vi regner det hele med, så er det ikke sikkert, at højere cigaretpriser vil give et positivt resultat alligevel," siger Sofie Holme Andersen og opsummerer:
"Vi vil kort sagt få lov til at beholde vores mormor længere, men det betyder også, at vi skal betale for, at hun kan få noget hjemmehjælp og folkepension."
Skatteministeriet bekræfter over for A4 Sundhed, at dynamiske sundhedseffekter - for eksempel i form af besparelser i sundhedsvæsenet, "ikke indgår som en del af selve provenuberegningen". Årsagen er ifølge ministeriet, at de ligger for langt ude i fremtiden.
