A4 Aktuelt

Kommuner gjorde styrelse opmærksom på, at adopterede var omfattet af arbejdspligt

Beskæftigelse|
3. marts 2025 kl. 6.00
Allerede i efteråret gjorde kommuner ministerium opmærksom på, at adopterede var omfattet af arbejdspligt. | Foto: Sebastian Uth/Ritzau Scanpix
Kommuner gjorde allerede i efteråret, da lovarbejdet med arbejdspligten var i fuld gang, styrelse under Beskæftigelsesministeriet opmærksom på problemstilling med adopterede, viser mails, A4 Beskæftigelse har fået indsigt i.

Hverken i de politiske forhandlinger eller i de efterfølgende høringssvar og lovarbejdet har det fyldt og blevet gjort til et problem, at adopterede borgere var omfattet af arbejdspligten.

Sådan har forklaringen i hvert fald lydt fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Men nu viser mailkorrespondancer mellem kommuner og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet, at Ane Halsboe-Jørgensens egen styrelse allerede var klar over problemstillingen, da arbejdspligten var i fuld gang med at blive implementeret i slutningen af sidste år. Det fremgår af en aktindsigt, A4 Beskæftigelse har modtaget.

LÆS HELE ARTIKLEN PÅ A4 BESKÆFTIGELSE: Adopterede har ikke fyldt i lovarbejdet med arbejdspligten, lyder det fra minister. Men allerede i efteråret modtog hendes egen styrelse mails fra bekymrede kommuner

Mette Kjølby, der er teamleder i Nordfyns Kommune med ansvar for den kommunale ungeindsats, var en af dem, der henvendte sig til styrelsen, da hun undrede sig over, at der ikke stod noget i lovgivningen om, hvilke regler der gjaldt for adopterede.

”Unge, der er adopteret hertil, bliver de også ramt af reglerne om arbejdspligt? Er det intentionen, eller kommer der en undtagelse til denne gruppe?” skrev Mette Kjølby i en mail til styrelsen den 2. november sidste år.

GDPR