Det kommer nok som en overraskelse for de færreste, at der er en stor social ulighed i, hvor længe vi lever.
Og nu har Oliver Ryborg Kjeldsen, der studerer medicin, vist, at der også er en stor social ulighed i forventede leveår med godt mentalt helbred.
Altså leveår, hvor man er glad for sit liv og har det godt med sig selv og sine omgivelser.
Og her er uligheden faktisk endnu større end den generelle ulighed i levetid.
“At kortuddannede lever kortere end dem med lang uddannelse, vidste vi godt i forvejen. Men i det kortere liv har de kortuddannede også flere år med et dårligt mentalt helbred,” siger Oliver Ryborg Kjeldsen.
En 30-årig mand med en lang uddannelse kan forvente at leve i yderligere 53,3 år. Af de år kommer 47,4 til at være med et godt eller moderat mentalt helbred.
En 30-årig mand med en kort uddannelse kan derimod forvente at leve 46,6 år yderligere. Af de år kommer 36,8 til at være med et godt eller moderat mentalt helbred.
Beregningerne er baseret på en helbredsindikator, som betegnes Health Expectancy.
Her er benyttet registerdata fra Danmarks Statistik og svar fra Den Nationale Sundhedsprofil til at beregne, hvor mange år man kan forvente med henholdsvis godt, moderat og dårligt mentalt helbred.
Egentlig kommer resultatet ikke bag på Oliver Ryborg Kjeldsen. Alligevel mener han, at det er relevant at undersøge omfanget af uligheden.
“Forventede leveår med godt mentalt helbred blandt danskere er ikke på den her måde blevet analyseret før. Og selvom jeg havde forventet en ulighed, så blev jeg alligevel overrasket over at se, hvor stor den var i forhold til restlevetiden,” siger Oliver Ryborg Kjeldsen.
Social ulighed alle steder i samfundet
Resultaterne er publiceret i en videnskabelig artikel, der tager udgangspunkt i Oliver Ryborg Kjeldsens bachelorprojekt fra medicinstudiet på Københavns Universitet.
Selvom mental health expectancy er et begreb, der er blevet benyttet siden 80’erne, så er det første gang, at det er blevet brugt til at belyse social ulighed i en dansk kontekst.
Henrik Brønnum-Hansen, der er lektor emeritus i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, er medforfatter på artiklen.
“Der er social ulighed alle steder i samfundet, også når vi taler om sundhed,” siger han.
Derfor er han heller ikke overrasket over, at der er en social ulighed i mental sundhed.
Corona mindskede gab mellem uddannelsesniveau
Det, som Henrik Brønnum-Hansen anser som det mest interessante ved artiklen, er, at den sociale ulighed i mentalt helbred faktisk faldt under coronakrisen.
Mellem 2017 og 2021 faldt det forventede antal leveår med et godt mentalt helbred for mænd og kvinder med lang uddannelse. I samme periode oplevede danskere med kort uddannelse en stigning i leveår med godt mentalt helbred.
Det er ikke klart, hvorfor den sociale ulighed i mentalt helbred faldt under corona-epidemien. Henrik Brønnum-Hansen pointerer dog, at flere kortuddannede mødte op på arbejde og derfor var mindre socialt isolerede.
Det kan hypotetisk set være en forklaring, siger Henrik Brønnum-Hansen, der dog også understreger, at det reelt er uvist.
Selvom uligheden blev mindre under corona, så ændrer det ikke på, at der stadigvæk er en markant social ulighed i mentalt helbred, pointerer Henrik Brønnum-Hansen.
Det er første gang, at der er beregnet social ulighed i forventede leveår med et godt mentalt helbred for den danske befolkning.
