Med næsten to år til at folkesundhedsloven efter planen skal træde i kraft, er der fortsat længe til, at den sundhedsfremmende lov kan begynde at give effekt i de danske kommuner.
Men vejen mod en færdig lov begynder nu at være fastlagt.
Til Kommunernes Landsforenings (KL) sundhedskonference i seneste uge fortalte kontorchef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Trine Vig Houe nemlig, hvordan køreplanen for folkesundhedsloven ser ud.
Det er en køreplan, der skal ende ud med, at folkesundhedsloven skal træde i kraft 1. januar 2027.
Men ind til da har "vi fået en opgave, der hedder, at vi skal være inddragende, vi skal indsamle erfaringer og inspiration og være lyttende," sagde Trine Vig Houe under sit oplæg.
Konkret betyder det, at 2025 skal bruges på at tale med en lang række organisationer og eksperter samt en inspirationstur til Norge, der selv har indført en folkesundhedslov.
Den videre proces bliver, at loven skal sendes i høring til foråret 2026, før der fremsættes et lovforslag til oktober 2026.
Inspirationstur til Norge
I selve aftaleteksten fremgår det, at den danske folkesundhedslov skal udarbejdes med udgangspunkt i erfaringer fra Norge.
Trine Vig Houe kaldte under sit oplæg Norge for "et foregangsland på det her område" med henvisning til, at Norge er af de eneste lande, som har en folkesundhedslov.
"Den er fra 2012, og de har for nyligt lavet en revision af deres folkesundhedslov. Så det skal vi høre meget mere om og blive klogere, så vi kan tage det med tilbage til Christiansborg," sagde Trine Vig Houe.
Inspirationsturen til Norge vil i særlig grad fokusere på at undgå en unødvendigt stor mængde bureaukrati, som blandt andet var noget af det, som revisionen af den norske folkesundhedslov rettede op på.
"Jeg tror, en udlægning vil være, at den model, man har skruet sammen i Norge, er for bureaukratisk, i forhold til hvad man politisk kan se sig selv i i Danmark. Så hvordan kan man lave noget, der ikke pålægger kommunerne at lave lange handleplaner og skrive alle mulige bureaukratiske papirer," sagde Trine Vig Houe.
Borgmester: "Ikke nogen stærk investering"
Trine Vig Houes status på folkesundhedsloven kom under en session, der også inkluderede et oplæg af forhenværende forperson for Vidensrådet for Forebyggelse Naja Hulvej Rod og borgmesteren i Greve Kommune, Pernille Beckmann (K).
Greve-borgmesteren fortalte, at hun glæder sig over perspektiverne ved, at der kommer en folkesundhedslov.
Men den borgerrettede forebyggelsesopgave har jo allerede ligget hos kommunerne i lang tid. Hvad er det, folkesundhedsloven bidrager med?
"Den kommer til at bidrage med et større fokus. Og ja, det har ligget i kommunerne - og det har også været prioriteret på udvalgte områder - men nu kommer der måske mere struktur på det. Og loven gør opgaven meget mere forpligtende," sagde Pernille Beckmann.
Hvad siger du til økonomien? 250 millioner kroner årligt fordelt på 98 kommuner - er det i din optik en stærk investering?
"Det er ikke nogen stærk investering. Men vi bliver også bare nødt til at erkende, at der er de penge, der er. Og det her er jo et svar på, hvordan vi kan komme til på sigt at bruge færre penge. Som borgmester for en kommune drømmer man om flere penge til det her område. Men realistisk set, det får vi ikke. Nu skal vi bare til at gøre noget, der forebygger, så vi på sigt kan spare penge og bevare vores velfærdssystem," sagde Pernille Beckmann.
