Stemmer, der vil have forsikrings- og pensionsbranchen til at engagere sig mere i arbejdsmiljøet, er der egentlig ikke noget nyt i. Det er der råbt højt om i over ti år.
Der findes drypvise eksempler på engagement. Men branchen er endnu ikke en stor spiller på området.
Nu melder en ny aktør sig imidlertid på banen med en plan. Den globale forsikringsrådgiver Howden har nemlig købt den autoriserede arbejdsmiljørådgiver Joblife.
Lars Gundorph, der er administrerende direktør i Howden, har indset, at der skal arbejdes med arbejdsmiljøet hos kunderne, hvis ikke forsikringspræmierne bare skal blive ved med at stige og stige. Masterplanen bag opkøbet er derfor at tilbyde nye kunder en lavere pris på deres forsikring, hvis de indgår i et forløb med Joblife for at forebygge mod ulykker, skader og nedslidning på sigt.
“Det eneste et forsikringsselskab i virkeligheden er interesseret i, det er at få den rigtige præmie og have så lav en skadesprocent som overhovedet muligt,” forklarer Lars Gundorph, da A4 Arbejdsmiljø møder ham og Joblifes administrerende direktør, Jan Steenhard, i moderne kontorlokaler i Lyngby, der nu er en fælles arbejdsplads for de to virksomheder.
Siden september 2022 er forsikringspræmierne samlet steget 11,4 procent. Det skyldes blandt andet, at der årligt anmeldes omkring 45.000 arbejdsulykker, hvoraf en tredjedel af dem er erhvervssygdomme. Og pensionsselskaberne udbetaler hvert år over otte milliarder kroner for tabt erhvervsevne. Et tal der i mange år kun har været stigende. Samtidig har 2,9 millioner danskere - flere end nogensinde - en sundhedsforsikring, i tilfælde af at de bliver ramt af stress eller anden sygdom.
LÆS OGSÅ: Jan Steenhard: Det gode arbejdsmiljø er blevet et konkurrenceparameter
“Når skaderne bevæger sig opad, så der kun lige er plads til administrationen og intet overskud, så løfter forsikringsselskaberne bare præmien. Men er det i virkeligheden rimeligt, at det skal være en naturlov, at præmien skal stige hvert år? Lad os nu gøre noget ved problemet, så vi i virkeligheden får det modsatte og undgår nogle skader,” siger Lars Gundorph beslutsomt.
Forkælet branche
At Howden forsøger at løfte det gamle debat om forsikringsselskabernes rolle i arbejdsmiljøet, kan virke som en gentagelse af historien. Så hvad vil selskabet gøre anderledes, fristes man til at tænke? Lars Gundorph mener, at årsagen til, at vi har diskuteret potentialet i ti år uden de store resultater, er, at branchens incitament har været for lille.
“Forsikrings- og pensionsbranchen er lidt en forkælet branche. Når der virkelig kommer kriser som finanskrisen, krig i Ukraine eller inflation, har det ikke nogen påvirkning. For i en krisetid er det måske endnu vigtigere at have en forsikring. Så jeg tror, der har været alt for stort fokus på, at man har et instrument, der siger, at når noget går galt, så løfter vi bare præmien,” siger Lars Gundorph.
Men forsikringsbranchen er et forretningsområde, hvor man er vant til at spejde efter de gode investeringer, og derfor er planen at gøre arbejdsmiljø til et konkurrenceparameter, som man bliver nødt til at kigge nærmere på, hvis man vil vinde kunderne, slår hans kompagnon Jan Steenhard fast.
"En meget stor del af strategien er jo at gøre fordelene ved et godt arbejdsmiljø synlige. Mange virksomheder kigger det kun igennem, hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg. Men her er en anledning mere til at tage det seriøst, nemlig at man skal forholde sig til sine risici. Det er ikke bare en teoretisk øvelse, det er faktisk en kroner-øvelse, som man har hvert år med sit forsikringsselskab. Det er det øjeblik, vi gerne vil fange virksomheden i," siger Jan Steenhard, der fortsætter som medejer af Joblife i den nye konstellation.
Hvis Howden og Joblifes mission skal lykkes, kræver det dog ikke kun, at forsikrings- og pensionsbranchen kan se incitamentet. Det kræver også, at virksomhederne er klar til at spille med. For at gøre en forskel skal Joblife lukkes ind, og arbejdsgangene skal kigges igennem, og arbejdspladsen skal være klar til at iværksætte en række større og mindre ændringer.
"Nogle har ikke lyst til at lukke folk ind, fordi de er bange for, at det vil skabe problemer i deres processer. Men hvis de vil have en forsikring til en ordentlig præmie, så bliver de nødt til at forbedre noget. Den model, som vi går ind for, det er jo en, hvor vi i virkeligheden siger, at den forbedring, vi kan lave på dit skadesregnskab, den investerer vi med, så det kan ses som en medfinansiering til, at din skadesprocent bliver bedre,” siger han.
Ny kost
Mødet i de nye fælles lokaler er også en indikation på, at de første nye kunder, der skal gøre ambition til realitet, allerede er i bogen. Joblife er vant til at rådgive kunder i godt arbejdsmiljø og fortolke den kringlede lovgivning, men den nye samarbejdsform kræver alligevel, at der er nogle ting, der bliver gjort anderledes.
Nye kunder vil i en periode forpligte sig på at drive et program igennem en række forbedringer. Det indebærer blandt andet en sundhedsscreening fra start, hvor medarbejderne for eksempel skal svare på, om de har ondt i ryggen, om de ryger, hvor meget alkohol de drikker og meget mere. Og så er det et krav, at Joblife hjælper virksomhederne med at gennemføre en løbende arbejdspladsvurderinger (APV), der bliver opdateret hver gang, rådgivningsvirksomheden finder et nyt opmærksomhedspunkt.
Ifølge Jan Steenhard kommer de især til at lede efter dårlige vaner, adfærd og kultur.
"Hvis der var ét ord, der kunne definere arbejdsmiljø, så er det jo adfærd. Adfærdsændringer og adfærdsstyringer. Det er det helt store problem for mange virksomheder i dag. Det er adfærdsændringer, som kan gøre, at vi kan komme væk fra de mange skader, der er," siger han.
Han nævner i den forbindelse, at langt de fleste kontorvirksomheder i dag har et hæve-sænke-skrivebord til medarbejderne. For det er bevist, at stillesiddende arbejde kan give helbredsproblemer som overvægt, hjertesygdomme og diabetes. Alligevel er der få, der rent faktisk får brugt det bevægelige skrivebord.
Han medgiver, at de også vil støde på problemer, der er lidt mere komplekse end et hæve-sænke-bord. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser for eksempel, at 29 procent af voksne danskere har en høj score på stressskalaen. Og det er ikke noget, der klares ved at lave småjusteringer af arbejdsdagen.
"Det er lidt mere komplekst, fordi det ofte også handler om en masse private ting og din livssituation," siger Jan Steenhard.
De medgiver også begge nikkende, at det er et langt træk, de har begivet sig ud i. Men de er overbevidste om, at de ikke kommer til at stå på endnu en liste over forgæves forsøg.
