Nye tal: Kommune gør status over nyt kontaktforløb i a-kasser

20211105-091944-L-1920x1280we__2_
Holbæk Kommune har lavet en opgørelse over, hvor godt de lokale a-kasser har klaret sig siden 1. januar. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Holbæk Kommune sætter tal på, hvor mange ledige det er lykkedes de lokale a-kasser at få i job, efter at de har overtaget ansvaret fra jobcentret.

Som en af landets første kommuner gør Holbæk Kommune foreløbig status på a-kassernes evne til at få ledige i job, efter at de fra 1. januar har overtaget ansvaret for det indledende, tremåneders kontaktforløb fra jobcentrene, skriver A4 Beskæftigelse.

Kommunens opgørelse fra 1. april viser, at to ud af tre af de forsikrede ledige, der siden januar har haft deres kontaktforløb i områdets lokale a-kasser, er i job cirka tre måneder efter.

LÆS HELE ARTIKLEN FRA A4 BESKÆFTIGELSE: Holbæk Kommune gør status over nyt kontaktforløb: Så gode og dårlige er a-kasserne til at få ledige i job

A4 Beskæftigelse har talt med Holbæk Kommunes arbejdsmarkedschef og to ledere fra henholdsvis Dansk Metals og 3F's lokale a-kasser om, hvordan de ser samarbejdet omkring det nye kontaktforløb i a-kasserne, og hvilke udfordringer, de mener, det har ført med sig.