Prognose: FH-medlemmers stemmer giver klart rødt flertal ved EP-valget

20240513-132808-L-1920x1280we
Spidskandidater til europaparlamentsvalget Henrik Dahl (LA), Rasmus Nordqvist (SF), Anne-Sofie Sadolin Henningsen (R), Magnus Barsøe (S) og Morten Løkkegaard (V) debatterer byggepolitik hos BAT-kartellet i Hovedbestyrelsessalen i Kampmannsgade i København 13. maj 2024. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
En ting er, hvor befolkningen vil sætte kryds ved europaparlamentsvalget. En anden ting er, hvor lønmodtagerne vil sætte deres kryds.

DER SKER MANGE ting i EU, som er helt afgørende for vores dagligdag som danskere. 

Derfor er europaparlamentsvalget på søndag også enormt spændende: For hvordan sammensættes parlamentet politisk de næste fem år? Det vil få stor betydning for mange beslutninger, ikke mindst i relation til lønmodtagernes dagligdag.

For os her i Danmark er det primære fokus naturligvis på de 15 pladser, som vi har til rådighed, og i den forbindelse har vi i Rud Pedersen lavet en række undersøgelser af vælgernes holdninger til det kommende EP-valg.

Det vil vi gerne dele med jer som læsere.

Ifølge Rud Pedersens mandatprognose ser det kommende EP-valg nemlig ud til at blive et af de mest spændende valg i mange år. Partier som Radikale Venstre, Moderaterne, Dansk Folkeparti, Konservative, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten må vente til sent søndag aften for at vide, om de er valgt ind i Europa-Parlamentet.

For slet ikke at tale om opgøret mellem Socialdemokratiet og SF, hvor SF ser ud til at kunne få lige så mange mandater som S. 

Meget kan altså ske på valgaftenen.

FH-medlemmers stemmer giver klart rødt flertal

Men en ting er, hvad befolkningen tænker, en anden ting er, hvad lønmodtagerne mener. Derfor har vi i undersøgelsen særligt fokuseret på lønmodtagernes perspektiv, og her er billedet lidt anderledes end hos resten af befolkningen.

Vi har spurgt ind til de lønmodtagere, som er medlem af et fagforbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), og det har givet et interessant indblik i, hvordan fagbevægelsens medlemmer tænker op til valget på søndag.

Debatindlægget fortsætter under grafen

Spørger vi FH-medlemmerne, ser valgprognosen helt anderledes ud. Her står Socialdemokratiet til seks mandater og SF til tre mandater - igen er det få tusinde stemmer, der afgør det sidste mandat mellem S og SF.

Uanset hvordan det ville falde ud, ville resultatet sammen med Enhedslistens mandat blive et klart, rødt flertal blandt de danske parlamentarikere. Til gængæld ville Liberal Alliance og Radikale Venstre ikke få valgt nogen, mens Venstre kun ville få valgt en parlamentariker, hvis det stod til FH-medlemmerne alene.

Hvad vil FH-medlemmerne så bruge EU til?

Vi har i vores analyse også kigget på FH-medlemmernes europapolitiske prioriteter. Hvad er det ifølge dem vigtigst, at EU beskæftiger sig med?

Her viser vores vælgerdata, at klimapolitik er det vigtigste emne tæt fulgt af forsvarspolitik. Op mod halvdelen af FH-lønmodtagerne prioriterer hvert af disse emner. På tredjepladsen kommer EU’s rolle i forbindelse med en bedre miljøbeskyttelse. Det prioriterer to ud af fem FH-medlemmer som et vigtigt emne.

Tager vi højde for kønsdimensionen, kan vi se, at de kvindelige FH-medlemmer prioriterer klimapolitikken højere end deres mandlige FH-kolleger, som til gengæld er lidt mere tilbøjelige til at prioritere den fælleseuropæiske forsvarspolitik.

Afviser fælleseuropæisk arbejdsmarkedspolitik

Kun hver tiende FH-medlem har det som en prioritet, at EU arbejder for flere fælles regler på arbejdsmarkedet. Det kan ved første øjekast undre, for hvorfor være imod at styrke lønmodtagernes rettigheder?

Derfor dykker vi i analysen også ned i holdningen til, om EU skal beskæftige sig med arbejdsmarkedsspørgsmål. Her er holdningen blandt FH-medlemmerne meget klar: Kun hver syvende synes, det er en god ide, hvis EU tager flere beslutninger, der har betydning for lønmodtagerne (for eksempel barsel, registrering af arbejdstid eller arbejdsmiljø), og endnu færre synes, det er en god ide, hvis EU i fremtiden vil tage flere beslutninger, der er en del af den danske model på arbejdsmarkedet.

Selv om mange lønmodtagere har en positiv holdning til selve indholdet af forslagene (for eksempel barsel), er der altså en klar sondring mellem indhold og beslutningskraft: Når man spørger FH-medlemmerne, skal EU blande sig så lidt i det danske arbejdsmarked som muligt.

Lønmodtagerne siger ja tak til EU

At der ikke er tale om en generel holdning til EU, men en der dækker EU og arbejdsmarkedet, understreges af, at FH-medlemmerne samlet set har en moderat positiv holdning til EU, ligesom resten af befolkningen.

Set med partipolitiske briller er den venstreorienterede EU-modstand stort set forsvundet, så det i praksis kun er hos DF’s og Danmarksdemokraternes vælgere, vi finder den hårde EU-modstand. 

Masser af valgkamp tilbage

Nogle af de vigtigste resultater i vores analyse er, hvor sent mange vælgere er kommet ind i EP-valgkampen.

De seneste dages valgkamp vil blive intense, og evnen til at mobilisere sine vælgere til at gå ned og stemme tyder på at blive forskellen på succes og fiasko for mange partier.

Det bliver en utrolig spændende søndag aften.

Parti Forventet stemmeandel - generelt Forventet antal mandater - generelt Forventet antal mandater - FH-medlemmer Forventet antal mandater - medlemmer af Akademikerne
 Socialdemokratiet 19,6 pct. 3 6 2
 Radikale Venstre 5 pct. 0 0 2
 De Konservative 7 pct. 1 1 1
 Socialistisk Folkeparti 14,7 pct. 3 3 2
 Liberal Alliance 11 pct. 2 0 3
 Moderaterne 5,3 pct. 1 1 1
 Dansk Folkeparti 7,7 pct. 1 1 0
 Venstre 12,9 pct. 2 1 1
 Danmarksdemokraterne  8,2 pct. 1 1 0
 Enhedslisten 6,7 pct. 1 1 2
 Alternativet 1,8 pct. 0 0 1

Kilde: Rud Pedersen

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].