Udstilling på Kongens Nytorv hylder lærlinge

Rasmus-blikkenslager-36__1_
En ny udendørsudstilling med titlen "Faglært" skal vise lærlinges kærlighed til deres fag.  Foto: TEC
På Kongens Nytorv i København udstiller 20 håndværkerlærlinge fotografier fra deres fag.

En ny udendørsudstilling med titlen 'Faglært' skal vise lærlinges kærlighed til deres fag. 

Det skriver Technical Education Copenhagen (TEC) i en pressemeddelelse.

Udstillingen indeholder fotografier og tekster fra de unge selv og fortæller om deres glæde ved at arbejde med hænderne. 

Bag udstillingen står TEC, der er en af landets største erhvervsskoler. 

Udstillingen er placeret på Kongens Nytorv i København, er gratis at besøge og løber fra 3. til 11. juni.