Madsen: Et godt råd fra Ronald Reagan til Mette Frederiksen

DSC02681_redigeret_bg
Kristian Madsen, chefredaktør for A4 Medier. Foto: A4 Medier
S har ignoreret vælgerne med hjertet til venstre til fordel for en kønsløs midterregering og et støjbergsk fokus på udlændinge og værdipolitik, der ligger langt fra deres vælgeres fokus på klima og velfærd.

Ronald Reagan sagde engang, at man i politik skal huske at danse med ham, der inviterede dig med til ballet. Man må med andre ord aldrig glemme kernevælgerne.

Søndagens valgresultat viser, at Socialdemokratiet har glemt denne vigtige lektie og ignoreret vælgerne til venstre for midten i et kønsløst midterregeringsprojekt og en endeløs jagt på Støjberg-vælgere med helt andre værdisæt. 

Prisen udmåles brutalt i et historisk ringe valg.

Man skal have bappet tungt på den pibe Socialdemokratiets talsmænd på valgaftenen sendte rundt, for ikke at se resultatet for, hvad det er for det gamle arbejderparti: En advarsel om en truende katastrofe.

Socialdemokratiet er i fuld gang med at tørre nederlaget af på spidskandidat Christel Schaldemose. Sådan er den indre logik i det politiske spil; det stinkende nederlag skal bæres ud af nogen, så det ikke ligger og damper på Christiansborg. 

Men selvom Christel Schaldemose næppe var valgets mest farverige spidskandidat, og Niels Fuglsang fik rystet de fredhellige boligejere, så ligger problemet hos Mette Frederiksen og regeringen.

Kampagne mod SF blev en total fuser

Mange sædvanlige S-vælgere brugte EP-valget til at sige et rungende nej tak til SVM-regeringens politik ved at stemme på SF. Ikke mindst i byerne og på Københavns vestegn, hvor Pia Olsen Dyhrs tropper tørrede gulv med socialdemokraterne og blev klart største parti.

Den konkrete konsekvens af det  elendige valg er lille: Takket være valgforbund og flere mandater i den danske delegation beholder S sine tre medlemmer af parlamentet.

Men S har fået et meget alvorligt advarselsskud: Hvis tendensen fortsætter til kommunalvalget, falder der socialdemokratiske borgmestre på stribe. Vi skal i så fald til at lære, at begrebet ‘vestegnsborgmestre’ dækker over en stribe SF’ere, der taler mere om minimumsnormeringer end udlændingepolitik.

Den vigtigste lektie at tage ned for Socialdemokratiets top er, at den katastrofale kampagne mod SF i valgkampens døende dage blev en total fuser.

Mens Pia Olsen Dyhr og Kira Peter-Hansen talte om klima og investeringer i grøn industri, så gik S-toppen i Meny til kamp mod østeuropæiske bander, og anklagede SF for at ville åbne sluserne for tusinder af indvandrere. 

Udlændinge giver point i S, klima rullende øjne

Hvordan kunne nogen dog tro, at sådan et næsten Støjbergsk angreb mod venstre ville blive en succes? S-toppen på Christiansborg har viklet sig så meget ind i sit eget symbolpolitiske tankespind, at de helt har glemt det, der betyder noget for vælgerne med et udgangspunkt til venstre for midten: Klima og velfærd. 

I en situation, hvor antallet af asylansøgere aldrig har været lavere, har partiet gjort udlændingepolitik til den eneste politiske platform, som de selv ser ud som om, de tror på. De har gjort et spørgsmål, som langt fra er det vigtigste for danskerne, til det vigtigste for Socialdemokratiet. 

Konsekvensen er, at S har tabt alle andre. De traditionelle venstreorienterede, der er rasende over regeringssamarbejdet og især afskaffelsen af store bededag. De mere liberalt sindede socialdemokrater, der går op i det frisind og den mangfoldighed og intellektuelle nysgerrighed, der er blevet helt udraderet fra Mette Frederiksens socialdemokrati.

I Mette Frederiksens socialdemokrati giver det point i karakterbogen at tale om udlændinge- og værdipolitik, mens de, der taler om klima, bliver mødt med lidt rullende øjne. Husk nu, at Aalborg Portland også skal være her.

Væk fra de falske profeter

Det er lykkedes SF at blive en naturlig nødhavn for begge grupper. Den store, naturlige spændvidde, der engang var socialdemokratiets, fra agrenes grøde til ungdom fra bog og fabrikker i by, som Oskar Hansen skrev, repræsenterer SF nu bedre fra Villy Søvndal over Kira Peter-Hansen til Rasmus Nordqvist.

Mette Frederiksen har vist, at hun godt kan, når det gælder. Det er ikke for sent at redde stumperne. Men det kræver, at Socialdemokratiet finder tilbage til klima og velfærd som partiets absolut vigtigste mærkesager, og udvikler nye bærende signaturforslag som Arne-pensionen var i 2019 og lønløftet var i 2022.

S risikerer igen at blive et irrelevant parti for alle, der i bredeste forstand deler storbyens værdier og udsyn. De findes ikke kun i København, Aarhus, Odense og Aalborg, men også i de større købstæder.

Det lykkedes i sidste øjeblik Socialdemokratiet at vende kasketten forud for sidste folketingsvalg, og forlade den håbløse vandring mod et stadigt snævrere vælgersegment som falske profeter som Lars Olsen førte dem ud på.

Det er en fejl, at lægge sin politik an på, at man skal ramme de samme mennesker, der ser et lys i Inger Støjberg. Det ender med at skræmme flere vælgere væk. Danmarksdemokraterne er primært et problem for blå blok.

Hvis man igen vil være et stort parti, må man tænke større end ugens værdikamp. Hvis man vil repræsentere mennesker med hjertet til venstre, må man begynde at interessere sig for det, de interesserer sig for.

Mette Frederiksen bør erindre Ronald Reagans vise ord, og byde vælgere med et værdisæt til venstre for midten op til en snarlig dans